Forbud mod besøg på plejehjem

Illustrationsfoto.

Forbud mod besøg på plejehjem

18. marts 2020 - kl. 16:31 - af

Med øjeblikkelig virkning forbyder Frederikshavn Kommune alle besøgende adgang til blandt andet plejehjem. Kommune er blevet pålagt at indføre forbuddet af Styrelsen for Patientsikkerhed – Et identisk forbud indføres samtidig i alle landets 98 kommuner.

Med øjeblikkelig virkning forbyder Frederikshavn Kommune alle besøgende adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv. Det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme risikoen for spredning af coronavirus. Forbuddet er midlertidigt, men foreløbig uden udløbsdato.

– Vores ældre og svækkede borgere på plejehjem og bosteder er de allermest udsatte, hvis de bliver ramt af coronasmitte. Derfor skal dette forbud tages yderst alvorligt. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå spredning blandt de borgere, siger borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen.

Kommunen er blevet pålagt at indføre forbuddet af Styrelsen for Patientsikkerhed og et identisk forbud indføres samtidig i alle landets 98 kommuner.

Frederikshavn Kommune sørger for tydelig skiltning med forbuddet på alle kommunale plejehjem, bosteder og andre steder, hvor forbuddet gælder.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forbud mod besøg på plejehjem' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger