Børn og unge i Frederikshavn Kommune kan nu få hjælp på chat

Illustrationsfoto.

Børn og unge i Frederikshavn Kommune kan nu få hjælp på chat

4. april 2020 - kl. 7:58 - af

Frederikshavn Kommune har åbnet en chatløsning, hvor børn og unge kan søge hjælp og rådgivning – et vigtigt initiativ i en tid, hvor børn og unge er mere isolerede og sårbare grundet coronavirus.

– Dagens børn og unge bruger meget af deres tid online. De søger svar og viden på internettet, og derfor skal rådgivning og støtte også tilbydes digitalt. Især fordi corona-virussen har lukket både fysiske rådgivninger og de normale fællesskaber, som de unge færdes i, fortæller Janni Fuglsang, som er SSP-koordinator i Frederikshavn Kommune.

Børn og unge i Frederikshavn Kommune kan derfor fra i dag, mandag den 30. marts, anonymt logge på en ny chat, hvor professionelle rådgivere sidder klar til at tale med dem om alt lige fra kærestesorger og misbrug til ensomhed og helbred m.m. Rådgivningen bliver en del af universet Cyberhus.dk, der er en etableret online platforme for unge drevet af Center for Digital Pædagogik, der har 15 års erfaring med at rådgive børn og unge på internettet.

– Vi har brug for hurtigt at kunne nå nogle af de unge, som lige nu sidder derhjemme og måske har det svært. Derfor har vi valgt at gå digitalt så hurtigt som muligt, og her giver chatten de unge en ufarlig indgangsvinkel til at komme i kontakt med en rådgiver via et medie, de alligevel bruger meget, siger Janni Fuglsang.

Vil nå flere unge
Chatten bliver bemandet af SSP-konsulenter, hvilket giver de unge mulighed for at skrive ind med alt det, der fylder i deres liv. Med det nye tiltag kan de unge både chatte direkte med en rådgiver eller stille spørgsmål til en åben brevkasse, som besvares af en fagperson inden for det specifikke område.

Janni Fuglsang glæder sig over, at de unge nu får en kanal, hvor de kan skrive ind med stort og småt. Det giver nemlig rådgiverne mulighed for at komme i kontakt med endnu flere unge, som dermed forhåbentlig får råd og vejledning i tide.

– Jeg tror, at vi med den nye chat kan hjælpe mange unge, som vi ikke når med de nuværende tilbud. På den måde kan vi forebygge psykiske og sociale problemer hos vores børn og unge, og yde en indsats på et vigtigt tidspunkt, forklarer hun.

Formand for Børne- og Ungdomsudvalget Anders Brandt Sørensen ytrer stor tilfredshed med initiativet, der er iværksat af SSP i Frederikshavn Kommune – og som forhåbentligt vil hjælpe børn og unge i en ellers svær tid.

– Jeg bakker op om projektet – og jeg synes, at SSP skal have stor ros for at have spottet et behov hos de unge, som lige nu har svært ved at mødes, ved at være sammen i grupper og ved at snakke med voksne. På den her måde imødekommer vi dem og hjælper dem, til trods for de udfordringer, som corona giver, siger Anders Brandt Sørensen.

Chatten er åben kl. 12-14 hver mandag, onsdag og fredag på https://cyberhus.dk/frederikshavn.

Chatten giver de unge mulighed for at skrive ind med alt, hvad der rører sig i deres liv og understøtter dermed en forebyggende indsats i forhold til de dilemmaer, de står i.

Med det nye tiltag får de unge både mulighed for at chatte direkte med en rådgiver eller at stille spørgsmål til en brevkasse, som besvares af en fagperson inden for det specifikke område.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børn og unge i Frederikshavn Kommune kan nu få hjælp på chat' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER