Elever fra Frederikshavn Handelsskole skal repræsentere Nordjylland

Sofie Seedorff Sørensen fuldt optaget af den virtuelle konkurrence i hjemmet i Sæby.

Elever fra Frederikshavn Handelsskole skal repræsentere Nordjylland

10. april 2020 - kl. 8:57 - af

Elever fra Frederikshavn Handelsskole skal repræsentere Nordjylland ved DM i entreprenørskab.

Selvom Corona-virus har sendt landets elever hjem til hjemmeundervisning, har der været fuld fart på konkurrencen om DM i entreprenørskab for fem 2.års-elever på iværksætterilinjen på HHX på Frederikshavn Handelsskole.

 De var tirsdag inden påske til en virtuel konkurrence i form af kvalifikation til DM i Entreprenørskab med deres virksomhed MyEpi.

Her lykkedes det eleverne at blive udvalgt som én af de tre virksomheder, der skal repræsentere Nordjylland ved DM i Entreprenørskab indenfor konceptet Company Programme den 22. april. Konkurrencen indeholdt fire minutters pitch samt 20 minutters dommerinterview. Dommeren var Hans Peter Wolsing, Iværksætterådgiver.

Eleverne Sofie Seedorff Sørensen, Jakob Junker Jeppesen, Christina Jepsen, Julie Olesen Mølholt og Laurits Rømer Christensen sad hver især derhjemme klar ved computeren for at pitche deres virksomhed.

MyEpi har udviklet prototypen på en app, som kan kobles til en smartwatch eller pulsur. Ved et epileptisk anfald stiger pulsen og nogle rytmiske bevægelser – det får appen MyEpi til at sende en besked til de pårørende med en GPS-lokation.

Jakob Junker Jeppesen fra teamet synes, at kvalifikationen, trods et noget anderledes format end til Regionalmessen i Aalborg Storcenter i januar, var en god oplevelse at være online med sit pitch. Gruppen ser nu frem til at deltage i det online DM den 22. april, og til arbejdet med at finde samarbejdspartnere til virkeliggørelsen af deres idé.

Stort tillykke til MyEpi og til de øvrige teams, der gik videre:

Zip Sheet fra EUC Nord inden for kategorien Society & Globalization

SafeALock fra EUC Nordvest inden for kategorien Business & Service.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Elever fra Frederikshavn Handelsskole skal repræsentere Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER