Ungdomsuddannelserne opstarter sportsklasser til august

Thomas Svane rektor Frederikshavn Gymnasium, sportskoordinator Brian Høj, Brian Andersson direktør Frederikshavn Handelsskole og Karsten Asmussen rektor EUC Nord.

Ungdomsuddannelserne opstarter sportsklasser til august

17. april 2020 - kl. 6:29 - af

De første elever har tilmeldt sig en af de lokale ungdomsuddannelser i en sportsklasse, og alle lokale klubber er inviteret med i samarbejdet.

Hvad enten man interesserer sig for håndbold, fodbold, ishockey, floorball eller en helt femte sportsgren, så er der mulighed for at dyrke sin sport på seriøst plan og tage en ungdomsuddannelse i Frederikshavn fra august. Her starter EUC Nord, Frederikshavn Gymnasium og Frederikshavn Handelsskole sportsklasser i et samarbejde, og tilmeldingerne er begyndt at komme. Nu er der også blevet tilknyttet en sportslig koordinator, som bliver Brian Høj, der allerede i dag varetager Frederikshavn Kommunes talentsportsklasse i folkeskolen.

  • Vi er meget glade for at få tilknyttet Brian som kapacitet til vores sportsprogram. Han vil sørge for planlægning af træning, kommunikation med klubtrænere og så videre. Og han vil være med til at sikre den sportslige udvikling hos den enkelte elev, siger Karsten Asmussen, rektor EUC Nord.

Unge kan optages på uddannelsen, hvis de er erklæret uddannelsesparate. De behøver ikke at være elitesportsudøvere, men skal have et seriøst forhold til sin sport og have lyst til at blive bedre. Alle sportsgrene er velkomne, og skolerne ser frem til et godt samarbejde med alle de lokale klubber.

  • Vi har ingen begrænsning på, hvilket sportsgren som de unge ønsker at dyrke, og inviterer derfor alle lokale klubber til et godt og tæt samarbejde, hvad enten det er en nichesport eller en større sport, siger Thomas Svane, rektor på Frederikshavn Gymnasium.

Med till projektet hører, at der er mulighed for at blive undersøgt hos en fysioterapeut. 

Med tilbuddet om sportsklasser, håber uddannelsesinstitutionerne at udgøre et unikt tilbud til både lokale unge og unge udefra.

  • Vi ønsker at differentiere vores uddannelsestilbud fra andre steder i landet, så vi får mulighed for både at fastholde flere af vores egne unge samt tiltrække unge udefra med dette unikke tilbud. På den måde vil vi gerne bidrage til at sikre en positiv befolkningsudvikling i vores område, siger Brian Andersson, direktør Frederikshavn Handelsskole.

Mod egenbetaling og efter gældende regler har de unge derfor også mulighed for at bo på et skolehjem i byen. Her er der styr på mad, tøjvask, sengetider mv., så de unge trygt kan blive sendt hjemmefra og kan koncentrere sig om skole og sport.

Alle interesserede klubber er meget velkommen til at kontakt Brian Høj for yderligere information.

Er man interesseret i at blive optaget i sportsklassen, skal man kontakte den pågældende uddannelsesinstitution, som man ønsker at starte på.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ungdomsuddannelserne opstarter sportsklasser til august' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER