Borgmesteren: Op på hesten

Borgmesteren: Op på hesten

4. maj 2020 - kl. 8:03 - af

Vi har ikke et højt smittetryk pga. Corona, omend hver eneste smittede og dødsfald er en for meget. 

Vi er dog meget hårdt ramt i antal mistede jobs og økonomiske konsekvenser for den enkelte, for erhvervet og i sidste ende for vores fælles kommunekasse.

21 søndag havde 3. maj et indslag fra Frederikshavn Kommune om konsekvenser af Corona krisen i forhold til antal ledige og mistede jobs.

Vi er hårdt ramt, da turisme- og produktionsvirksomheder meget hurtigt oplever, at ordrer annulleres, ordrer ikke kommer og naturligvis at gæsterne ikke kommer fra andre lande, når landet.. ja verden er lukket ned. Og det mærker vores område særlig meget pga. vores arbejdsmarked og erhvervssammensætning. 

Det er trist for folk, der hjemsendes, for folk der mister deres job og for folk der ikke kaldes på til sæsonjobs, som de plejer.

Det er tungt for virksomheder med mistede ordrer og tungt at træffe beslutning om afskedigelser og hjemsendelse af ansatte. 

Når det er sagt, så er vi vant til at få nogle tæsk. Naturligvis ikke i forbindelse med Corona krise. Den er ny og ukendt for alle, men det er desværre sådan, at vores område rammes ekstra hårdt ift ledighed pga. vores erhvervsstruktur.

Vi har gennem tiden fået nogle over nakken. Det gælder fiskeriet/fiskeindustrien, landbruget, værfterne, turismebranche, produktion- ja alle de erhverv, der rammes hurtigt pga. konjunkturer. 

Det er op ad bakke, men der er noget, vi skal holde fast i og især nu: vi kan løfte os. Det har vi vist gang på gang. Tænk på investeringerne i havnene, tænk på erhvervets evne til omstilling alt efter, hvordan verden ændrer sig. Tænk på hotellerne, der renoverer og udvikler koncepter. Tænk på de virksomheder, der omstiller deres forretning indenfor sort energi til grøn energi. 

Der er mange flere eksempler. Alle sammen eksempler på, hvordan tæsk lærer (og tvinger) os til at udvikle, stå sammen, træffe beslutninger og investere målrettet mhp. at komme op på hesten igen og videreudvikle. Det har vi bevist, vi kan, hver gang vores område rammes. 

Sidst og ikke mindst vigtigt så har borgere, kommunen, erhvervet og fagbevægelsen en stor bevidsthed om, at vi skal trække sammen for at udvikle, vækste og vise verden, at her arbejdes der på at skabe jobs og karriere muligheder. Her er pragtfuldt at bo, og vi beviser, at vi ikke giver op, selvom vi får nogle tæsk. 

Jeg hiver i aften lige listen frem og ser på den, som jeg har lavet gennem tiden, over gode, kloge beslutninger og investeringer i vores område foretaget af erhvervet og af kommunen mhp. at komme fremad. Og det skal vi fortsætte med. Jeg oplever ikke, der kommer så meget hjælp udefra, men vi kan. Det har vi vist før. 

Genåbning af landet er vi lokalt ikke herrer over men undervejs, mens vi venter, og efter genåbning knokler vi på. 

God arbejdslyst – sammen. 

 

Med venlig hilsen 

Birgit S. Hansen 

Borgmester

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgmesteren: Op på hesten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER