Dit aflagte affald dræber dyr

Et dådyr var viklet så voldsomt ind i et reb, at det risikerede at blive kvalt. Heldigvis blev det reddet, da en fotograf ringede 1812, og en Falck-mand kom dyret til undsætning. Foto: Falke Bengtsson.

Dit aflagte affald dræber dyr

20. maj 2020 - kl. 6:04 - af

Hvert år dør dyr på grund af affald i naturen. Og selv om de fleste af os mener, at det er meget forkert at smide affald i naturen, ligger der rigtig meget affald på steder, hvor det ikke hører til. Biolog i Dyrenes Beskyttelse giver en opsang til danskerne.

Det er efterhånden ikke usædvanligt at finde dyr, der er fanget i f.eks. dåser eller plastikbeholdere og -ringe fra sodavands- og øldåser. Det oplever Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 alt for ofte, og det er tit en regulær dødsdom for de mange vilde danske dyr, som det går ud over.

”Når dyrene bliver viklet ind i affald, kan de både blive forhindret i at indtage føde eller komme til at hænge fast i andre ting på grund af det affald, de er viklet ind i. Fasthængende dyr får ofte en langsom og smertefuld død,” fortæller biolog hos Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen.

Rester af mad og drikke i emballage lokker dyr til, og selv om et dyr kan få hovedet ind i en dåse eller plastbeholder, kan den ikke nødvendigvis få det ud igen. Pindsvin kan sidde fast i plastholdere til sixpacks, og fugle bliver viklet ind i fiskeliner, snor og net af alle slags. Bare små stykker plastik kan ødelægge dyrs mave- og tarmsystem.

Der er ingen undskyldning
’Der er tydeligvis også mange andre, der gør det’ eller ’der er jo nogen ansat i kommunen til at samle affald op, så det forbliver jo ikke i naturen’. Bortforklaringerne er mange, men sagen er den, at der ikke er nogen undskyldning for at belaste naturen med affald.

”Det har intet med genbrug at gøre at efterlade plastik og andet affald i naturen. Selv hvis man ikke kan se en skraldespand i nærheden, er det aldrig et argument for at smide det på jorden. Du er ansvarlig for skabelsen af dette affald, så derfor skal du også sørge for, at det ender sikkert i en skraldespand. Der er absolut ingen undskyldning for at smide det i naturen,” fastslår Michael Carlsen.

Selv om rigtig mange danskere synes, at det er forkert at smide affald i naturen, beviser mængden af affald i naturen, at en stor del af os ikke efterlever vores egen holdning, og derfor er der brug for, at vi opdrager hinanden til at have respekt for natur og dyreliv.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dit aflagte affald dræber dyr' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER