Lods nr. 1 går på pension

1. juni 2020 - kl. 6:35 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

I lodskredse er Poul Christensen lidt af en legende. Siden 1987 har han været lods og i en lang årrække var han lodsformand og toneangivende leder, der ansatte mange af de nuværende lodser.

Nu er tiden kommet til at trække sig tilbage for lodsen, der kan fremvise lodspatent nr. 1. Når den næste tørnperiode slutter, så venter pensionen fra i dag den 1. juni. Poul Christensen holder dog kontakten til DanPilot, hvor har fortsætter som hjælpelods.

Siden sin ansættelse har lodseriet været omdrejningspunktet for Poul Christensen og hans familie. I sin første stilling som fjordlods ved Randers Fjord var hustruen Mette en afgørende faktor. Lodsens job involverede nemlig familien og Mette kørte lodsen til og fra lodsning. Uanset tiden på døgnet – og parrets to døtre fulgte gerne med. Faktisk blev hustruen god til at finde ishuse og udflugtsmuligheder for familien, der kunne tilpasses lodsens arbejde, så det fornøjelige blev forenet med det praktiske.

Døtrenes ønske om at bo mere centralt blev udslagsgivende for, at Poul Christensen og familien flyttede fra Udbyhøj til Randers, hvor han fortsat betjente Randers Fjord Lodseri.

Blev den sidste lodsformand

Siden fulgte jobbet som farvandslods, og så småt også drømmen om at rykke tilbage til Nordjylland, hvor familien har sine rødder. Døtrene flyttede hjemmefra, og Poul Christensen var af kollegerne blevet positivt bemærket for sin eftertænksomme og ordentlige facon, hvor han kunne samle mennesker omkring sig i en brydningstid.

Endnu nogle sammenlægningerne af lodserier var under opsejling. Lodserierne blev til syv, siden til tre lodserier, der senere blev til tre og endeligt ét statsligt lodseri. Det var derfor i en brydningstid, han blev lodsformand i år 2002, og han kastede sig over arbejdet med stor ildhu og gik ikke af vejen for lange arbejdsdage. Lodsformanden havde tjenestested i Skagen, og Poul Christensen tilbagelagde gerne turen til og fra hjemmet på racercykel. En tur på knap 32 km hver vej, og det gav respekt hos kollegerne.

Dengang som nu var det en øvelse at sikre skibene lods til tiden. Lodsformanden arbejdede ihærdigt på skabe rammerne, der kunne hjælpe disponenter og bådmænd til at få logistikken til at gå op i en højere enhed, bl.a. ved at få hævet lodsnormeringen.

Sejlede altid i højtiderne

Poul Christensen blev hurtigt kendt som en uegennyttig leder, der bogstaveligt talt gik forrest. Også selvom det betød, at han selv påtog sig at lodse i højtiderne. Papirarbejde bandt lodsformanden til kontorstolen, men når administrationen var lukket, og han ikke kunne være nyttig på kontoret, så benyttede han muligheden for at lodse.

Derved kunne Poul Christensen være den nærværende leder for sine ansatte, der havde brug for ham til hverdag på kontoret, og han viste et godt eksempel for de sejlende kolleger.

Nedgang og usikkerhed i lodseriet i slutningen af firserne blev afløst af en spirende optimisme og fremgang i begyndelsen af halvfemserne, hvor der blev lagt strategi for sammenlægningen af de små lodserier. Udviklingen faldt sammen med et generationsskifte, der gav plads til unge kræfter. Poul Christensen var bevidst om, at det kunne være vanskeligt at flytte en sømand, hvis familiens opbakning ikke er til stede. Hans og ansættelsesudvalget tilgang var derfor grundig, og når han kaster et tilbageblik på sin tid som lodsformand, mener han, at ansættelsesudvalget havde en heldig hånd med ansættelserne. Kolleger i branchen og lodser han ansatte understreger dog, at det er en nordjysk underdrivelse, da lodsformanden i ansættelsesprocessen altid var lyttende og havde etikken og ordentligheden i fokus. Samlet set nåede Poul Christensen at ansætte mere end 60 lodser i sin tid som lodsformand.

Da lodsloven i 2006 samlede de tre lodserier til et statsligt lodseri. Den nye lovgivning krævede ikke længere, at det var en lods, der var i spidsen for lodseriet. Lodsformanden blev dog anmodet om at fortsætte, mens nye løsninger blev etableret. Da DanPilots første direktør blev ansat i 2008 havde Poul Christensen et længere overlap for at hjælpe overgangen. Herefter lukkede han kapitlet som den sidste lodsformand. 

Overgang til pensionistlivet

Poul Christensen vendte tilbage til jobbet som almindelig lods. Arbejdsdagene bød pludselig på eftertragtet fritid, og sammen med sin hustru fik han tid til at lede efter den helt rette bolig til at danne rammen om et aktivt liv med mange interesser.  

Pensionsplanerne har Poul Christensen i sin vanlige stil holdt for sig selv, indtil han var klar med en gennemtænkt udmelding. Den mentale forberedelse har dog stået på længe, og der er ingen tvivl om, at han Mette, døtrene og børnebørnene vil komme til at nyde god gavn Poul Christensens nyvundne frihed.

Lodseriet slipper han ikke helt, og han fortsætter som hjælpelods med friheden til at lade familiekalenderen få første prioritet. Poul Christensen taler med stort engagement om sit fantastiske lodsliv, hvor han foruden fremgang i antallet af lodssøgende skibe også fremhæver sine gode kolleger og de loyale medarbejdere.  

Blandt kollegerne vil han blive savnet i hverdagen, hvor Poul Christensen foruden sin rolige og ordentlige facon også er kendt som en lods, der altid er ulasteligt klædt og mestrer at få det grå hår til at sidde perfekt trods storm – i direkte og overført betydning.

På grund af coronapandemien bliver Poul Christensens pension først markeret senere med en reception.