Lancering af kultur- og fritidsvision

Lancering af kultur- og fritidsvision

3. juni 2020 - kl. 6:39 - af

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede på sidste udvalgsmøde den 6. maj den grafiske linje i en kultur- og fritidsvision. Udvalget besluttede på samme møde, at visionens lancering skal foregå digitalt, hvorfor udvalget nu mødet i dag, den 3. juni, præsenteres for et udkast til den digitale lancering.

Lanceringsudkastet tager tråden op fra den video, der igangsatte hele visionsprocessen. I videoen vises forskellige aktiviteter inden for kultur og fritid, mens der stilles spørgsmålstegn til, hvor man finder fællesskabet, engagementet og aktiviteterne i Frederikshavn Kommune.

I processen med at skabe visionen er mange af spørgsmålene blevet besvaret eller modbevist, og arbejdsgruppen bag visionen vurderer, at en digital lancering med fokus på videoformatet egner sig godt til at fremføre modbeviset sammen med visionens indholdsdele.

Det er ikke afklaret endnu, om der laves en eller flere videoer. Dette afhænger af, hvor mange og hvilke målgrupper, der kommunikeres til.

Arbejdsgruppen ønsker at inddrage hele Kultur- og Fritidsudvalget i opgaven ved, at alle udvalgets medlemmer får en rolle foran kameraet. Tanken er, at hvert udvalgsmedlem skal præsentere en sekvens af visionen, så alle 7 udvalgsmedlemmer tilsammen informerer om den samlede vision.

Udelukkende tænkt digital

For at underbygge videoformatet lægges informationer om visionen på hjemmeside – både de politiske sigtemål og praktiske forhold såsom kontaktoplysninger, tilskudsansøgning mv.

Den digitale lancering er udelukkende tænkt digital, og udkastet til lancering indeholder derfor ikke omdeling af fysisk materiale. Arbejdsgruppen vurderer dog, at det kan være nyttigt at annoncere i lokalaviser i hele kommunen for at sikre, at visionen bliver set i både mindre som større lokalsamfund.

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender udkastet til lancering, går arbejdsgruppen i gang med at planlægge og tilrettelægge indholdet til videoen / videoerne samt med at udarbejde en kommunikationsplan. Da visionen også omtaler puljestruktur, og denne i øjeblikket er under drøftelse i udvalget, kan arbejdsgruppen ikke fastsætte et præcist tidspunkt for lanceringen. Det er dog en umiddelbar vurdering, at en lancering formentligt vil ske i september måned.

Efter lanceringen begynder en implementering af visionen, hvor forankring af visionen hos kulturens og fritidslivets aktører er central. Arbejdsgruppen har gjort sig overvejelser herom, herunder om opsigelse af alle eksisterende politikker og strategier på området, som afløses af kultur- og fritidsvisionen.

Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender elementerne i lanceringsudkastet af en kultur- og fritidsvision.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lancering af kultur- og fritidsvision' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger