Besøgsforbud genindføres på Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Besøgsforbud genindføres på Regionshospital Nordjylland, Hjørring

16. juni 2020 - kl. 13:00 - af

Grundet den sidste uges øgede smittespredning med coronavirus i Hjørring genindfører Regionshospital Nordjylland besøgsforbud på matriklen i Hjørring. 

Som følge af den aktuelle smittesituation med coronavirus i Hjørring Kommune, så er Regionshospital Nordjylland desværre nødsaget til igen at lukke for besøgende og ledsagere på matriklen i Hjørring.  

Besøgsforbuddet blev ellers lempet torsdag 11. juni, hvor det blev muligt for patienter at have 1-2 ledsagere/pårørende med på hospitalet.

Men inden for de seneste syv dage er Hjørring Kommune den kommune i landet, hvor flest nye tilfælde af borgere med coronavirus er observeret. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

– Derfor er vi også nødt til at gøre vores til at slå udbruddet ned og begrænse smitten. Det er meget beklageligt i forhold til de patienter, der havde set frem til at have pårørende på besøg eller ledsagere med til deres aftaler på hospitalet, men desværre nødvendigt. Det afgørende er nu at få smittekæderne stoppet samt minimere smitterisikoen for patienter og personale, siger hospitalsdirektør Henrik Larsen. Beslutningen er truffet af Hospitalsledelsen.

Skulle situationen medføre øget behov for indlæggelser af patienter med COVID-19, så er regionens hospitaler klar.

– Der har været meget få patienter indlagt i regionen med COVID 19 de seneste uger, men både Regionshospital Nordjylland og Aalborg Universitetshospital er stadig kapacitetsmæssigt klar, hvis smitteudbruddet resulterer i et øget antal indlæggelser, siger Henrik Larsen.

Besøgsforbuddet gælder kun Regionshospital Nordjylland matrikel i Hjørring. På hospitalets øvrige i matrikler i Frederikshavn, Brønderslev og Skagen samt Aalborg Universitetshospitals matrikler gælder de lempede regler med 1-2 besøgende/ledsagere.

Smitteudbruddet har medført et stort pres på testfaciliteterne, der er derfor sat ekstra bemanding ind og oprettet flere podestationer, men der kan fortsat være ventetid.

Undtagelser fra besøgsforbud

Ledsagere og pårørende bedes blive væk fra Regionshospital Nordjylland, Hjørring medmindre:

– din pårørende er kritisk syg eller døende
– din pårørende er et barn
– du er ledsager til en fødsel
– din pårørende er en voksen, der pga. en kognitiv funktionsnedsættelse har et særligt behov.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Besøgsforbud genindføres på Regionshospital Nordjylland, Hjørring' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER