Turister og borgere skal nu testes i det nordjyske sommerland

Illustrationsfoto.

Turister og borgere skal nu testes i det nordjyske sommerland

21. juni 2020 - kl. 6:52 - af

Region Nordjylland intensiverer testindsatsen med mobile testenheder, der placerer sig strategisk i forhold til de nuværende testlokaliteter – det betyder, at turister og borgere i flere nordjyske byer løbende får mulighed for at lade sig teste.

Placeres strategisk i forhold til sommerperioden
Region Nordjylland starter mandag morgen med at teste løbende i forskellige byer i landsdelen.

Det sker efter at Testcenter Danmark og Sundhedsministeriet har bedt regionen om at åbne mobile testenheder, der skal flytte sig rundt i landsdelen og placere sig, hvor der enten er langt til eksisterende testfaciliteter eller forventes at være mange folk. 

– Der er tale om et supplement til eksisterende testfaciliteter. Testcenter Danmark kan allerede pode alle voksne i Thisted, Nørresundby og Hjørring. Men nu intensiveres testindsatsen og borgere og turister kan derfor også lade sig teste, når de befinder sig i det nordjyske sommerland, siger kontorchef i Region Nordjyllands sundhedsplanlægning, Malene Møller Nielsen.

Tidsbestilling bliver ikke nødvendig og tilbuddet gælder alle personer over 18 år, både lokalområdets borgere samt inden- og udenlandske turister.

Regionen har lavet aftaler med nordjyske kommuner og private virksomheder i en række byer og der vil i den kommende tid som minimum blive tilbudt test i blandt andet Øster Hurup, Hals, Blokhus, Løkken, Lønstrup, Vorupør samt ved Skallerup Klit Feriecenter.

Derudover bliver der løbende testet ved grænserne. I første omgang ved Hirtshals havn samt Aalborg Lufthavn.

Der er tale om fire mobile testenheder, der med kort varsel opsætter funktionsdygtigt testudstyr i de respektive byer.

Regionen overvejer løbende hvor ressourcerne udnyttes bedst og hvor der er størst behov for yderligere testning. Derfor løber besøgsplanen kun cirka en uge frem.

Aktuelle planer for byer og lokaliteter vil fra mandag kunne ses på www.rn.dk/coronatest

Mandag morgen starter der test i Løkken og hjemmesiden vil løbende blive opdateret med lokaliteter.

Kun tilbud til personer uden symptomer 
Det er stadig vigtigt, at personer med symptomer på COVID-19 kontakter egen læge for at blive henvist til test.

De typiske symptomer minder om almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion med feber, tør hoste og træthed. Andre tidlige men mindre hyppige symptomer kan være hovedpine, muskelsmerter, ondt i halsen, kvalme og/eller tab af smags- og lugtesans m.v.

8 kommentarer til “Turister og borgere skal nu testes i det nordjyske sommerland” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

8 kommentarer til “Turister og borgere skal nu testes i det nordjyske sommerland”

  • Lis Bæk Albertsen

    Hva med børn under 18 år.? Der er mange 15.16 17 årige der vælter rundt mellem hinanden.

  • Beklager. Det er selvfølgelig ikke Poul, mens Hans Baghs Vej

  • Jette Christensen

    Kan man ikke blive testet i Hadsund når man ingen bil har er det jo besværligt for langt. Væk

  • Poul Baghs Vej?….hvor ligger den henne?….i nærheden af Hans Banks Vej?

  • Og hvor er det så liiige, Poul Baghs Vej ligger. Er det i nærheden af Hans Baghs Vej

  • TV2 Nord oplyser, at en mobil test-enhed vil være i Skagen onsdag den 24. juni i tidsrummet kl. 9-15 ved den tidligere lægevagt på Poul Baghs Vej. Lokale borgere og turister har mulighed for at blive testet for coronavirus.

  • Frederikshavn kommune er åbenbart ikke med i region Nordjylland

  • Man kan undre sig over, hvorfor Skagen ikke får et testcenter i sommermånederne. Vi skal til Hjørring for at blive testet! Både Løkken, Blokhus, Lønstrup og Skallerup Klit skal have testcentre. De har trods alt meget kortere til Hjørring, end vi har fra Skagen! Hvad er forklaringen på, hvorfor Skagen er fravalgt?

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Turister og borgere skal nu testes i det nordjyske sommerland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER