Turistservice til turisterne, men kun i Skagen

Turistservice til turisterne, men kun i Skagen

1. juli 2020 - kl. 16:58 - af

På gårsdagens bestyrelsesmøde i Turisthus Nord drøftede bestyrelsen udviklingen i gæstestrømmen til Skagen i højsæsonen.

– Da vi heldigvis får flere gæster end forventet, blev det besluttet at oprette en midlertidig fysisk turistservice i Skagen i max. 6 uger i højsæsonen, fortæller Ulla Mosich og fortsætter:

“Da der er forskellige opgaver med bl.a. at finde personale og lokaleindretning m.v., går der nogle dage, inden vi kan melde ud, hvordan servicen kommer til at fungere.

Det bliver ikke omkostningsfrit for Turisthus Nord, men vi har valgt denne løsning for at imødekomme vores gæsters behov for personlig service.

Vi har også brug for, at borgerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby hjælper os med at guide gæster rundt i byerne, og vi har udviklet et badge (se under artiklen), som vi meget gerne udleverer til de interesserede, hvis man blot henvender sig til Turisthus Nord på tlf./mail.  Lige nu er det vigtigt, at alle borgere hjælper med at holde det høje serviceniveau.

Vi kører fortsat på med en omfattende brandingkampagne for at tiltrække flere gæster til området, for selvom grænserne åbner sig mere og mere, er det utroligt vigtigt, at vi holder markedstrykket, så vores medlemmer og Frederikshavn kommune får sin del af et marked, der stadig er begrænset.

I løbet af efteråret flytter vi i nye lokaler i Skagen, og vi glæder os til at vise dem frem og fortælle om de planer vi har for Turisthus Nords fremtidige virke”, slutter Ulla Mosich.

7 kommentarer til “Turistservice til turisterne, men kun i Skagen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

7 kommentarer til “Turistservice til turisterne, men kun i Skagen”

  • Pia Pedersen

    er der ikke mange tomme lokaler på rådhuset, kunne det evt. ikke flyttes der op?

    Mvh Pia

  • Godt med turistkontor. Men jeg synes det er en “billig” løsning, at udlevere badges til interesserede. Synes ikke det er fair, at den enkelte borger, skal servicere turister, for at de får svar på spørgsmål. Det er en ommer…..igen

  • Mogens Bandholm

    I USA har man, når man kører ind i en stat et slags pit stop, hvor man kan stoppe og få alle de oplysninger mv. der er om staten.
    Hvorfor ikke gøre det her. Lav et pitstop ved på pladsen ved Gyvelstien, gør opmærksom på det i god tid før med inspirerende skiltning. I dagtimerne med den gode service der var i havneboligen, og om aften polite selfservice. For de der kommer med tog kunne man jo have en bod på baneområdet.

  • Niels Poplens

    Skønt at vi får turistkontoret tilbage her i Skagen. Kunne det ikke være en god ide at indrette en autocamper som kørende/mobil kontor? Det har de gjort i Ringsted kommune.

  • Fås disse badges ikke på dansk. Det er dog danske turister, der er flest af, ligesom procentdelen af dansktalende skagboer er noget større end engelsktalende

  • Carsten Møller

    Så lykkedes det alligevel borgmesteren at vride armen om på bestyrelsen i Turisthus Nord. Det er dog en stakket frist, for 6 uger er jo ingenting. Vi er åbenbart blevet en meget fattig kommune, siden vi ikke har råd til holde turistbureauerne åbne for vores turister.
    Hvem havde troet at en Socialdemokratist borgmester i Frederikshavn, ville vælge at sende penge og arbejdspladser ud til Aalborg.

  • Jeg var i Aarhus i weekenden. På et torv midt i byen, havde VisitAarhus opstillet en lille vogn, på størrelse med en pølsevogn. Her var det muligt, både at få personlig rådgivning, samt få diverse brochurer udleveret.
    Kunne man finde plads til en sådan vogn midt i Skagen, evt. ved siden af Lasses pølsevogn, ville det være synligt og let tilgængeligt for alle turister, og noget man uden de store omkostninger kunne genbruge næste år.
    Blot en ide. God sommer.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Turistservice til turisterne, men kun i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER