Henrik Christensen, afdelingsdirektør i Spar Nord Skagen.
Spar Nord bakker op om det lokale handelsliv
5. juli 2020 - kl. 6:41 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sommeren er over os, forhåbentlig med en masse besøgende, som har lyst til at bruge nogle penge i de lokale butikker og restauranter.
I Spar Nord har de besluttet at give handelslivet en lille håndsrækning, ved at købe gavekort, som kunder og ikke-kunder har mulighed for at vinde.
Ovenpå en svær periode, vil vi godt være med til at sætte lidt gang i handelen. Derfor har vi besluttet, at vi fra uge 28 til 32, hver uge trækker lod om 20 gavekort á 250 kr., blandt alle kunder og ikke-kunder, der har været til møde med en rådgiver i banken i løbet af ugen, fortæller Henrik Christensen, afdelingsdirektør i Spar Nord Skagen. Vi håber selvfølgelig at gavekortene bliver omsat med det samme og at vinderne også får lyst til at bruge lidt mere end det gavekortet lyder på. Det er så vigtigt at vi bakker op om det lokale handelsliv lige nu, og det er så det vi forsøger med dette lille tiltag. Forhåbentlig vil det også medføre lidt flere møder i banken henover sommeren, hvor der ellers godt kan være lidt stille, slutter Henrik Christensen.
Gavekortene trækkes blandt de kunder, der har været til møde i Bankens afdelinger i Sæby, Frederikshavn og Skagen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spar Nord bakker op om det lokale handelsliv' til en bekendt