
Arkivfoto.
Læserbrev: Rødspætter – der var engang….
20. juli 2020 - kl. 11:30 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Gennem hele mit liv er jeg kommet i jollehavnen i Skagen året rundt.
Det har altid været en attraktion, både for skagboer og turister, at kunne
købe et par rødspætter eller andre fladfisk til eget forbrug, og indtil for 3-4 år siden var der mange joller og småkuttere, som satte garn både på nordre og søndre side.
Men de sidste par år har fladfiskene været forsvundet, så jollerne har måttet opgive at sætte garn, og småkutterne har været nødt til at fiske på vestkysten eller ved Hals.
Der er åbenbart ingen, der ved, hvorfor fladfiskene er væk. Havneudvidelser, bundrensning og udledning fra store skibe på reden eller forurening fra Østersøen.
Budene er mange, og der kan vel også være tale om en kombination af årsager.
Det må være muligt at undersøge problemernes årsag og omfang og ikke mindst afhjælpning. Kommune og region burde føle et ansvar ligesom ved forureninger til lands, specielt set i lyset af, at garnfiskeri er bæredygtigt fiskeri.
Der tales og skrives så meget om støjforurening, som helt sikkert er til stor gene for de omkringboende, men havforureningen af den ene eller anden årsag burde bekymre langt flere mennesker. Den forsvinder heller ikke, når turistsæsonen er slut.
Mvh
Henrik schwartz
Carl Johansensvej
6 kommentarer til “Læserbrev: Rødspætter – der var engang….” under annoncerne.
Hej Martin.
Tak for dine kommentarer.
Som jeg skriver i mit indlæg, kan årsagerne til nedgangen være mange forskellige. Jeg beskylder ikke nogen for noget, men nævner blot nogle mulige årsager. Så må det være op til kvalificerede personer og myndigheder at undersøge årsager og omfang og vurdere, om problemet er menneskeskabt eller en naturlig variation.
Men der er jo nok en grund til, at de maritime myndigheder anbefaler, at bundrensning foretages i et lukket, kontrolleret miljø.
Ja, Jeg synes, det er et problem, at myndighederne ikke reagerer og sætter undersøgelser i gang, så årsagerne til tilbagegangen kan afdækkes. Hvis de samme problemer opstår i en å, går der ikke to dage, før de undersøger sagen. Her har det stået på 3-4 år!
Henrik Schwarts… På Ærø Ligger der en Navigationsskole. De har et udmærket kursus i Tankskibs operationer.. det skulle du tage at tilmelde dig… så ville du nemlig få indsigt i at skibe på Skagen kun KAN udlede rent ballastvand..Det andet du skriver er det rene vrøvl… Strømmen i Kattegat er Nordgående 90 % af året og De primære vinde er Vestlige. Så du må meget længere Sydpå med dine beskyldninger.. Hvis du du går dybere ind i historien vil du erfare at Rødspætterne ligesom Silden,Torsken og endda Tunfisken Som nu er på vej Tilbage med jævne mellemrum forsvinder… Det var ikke for sjovt skyld at mine forfædre tog i Barentshavet England og endda ti Island for at fiske Rødspætter..
Hej Henrik.
super emne du tager op her.
Ja det bliver spændende og se om bunden ved den nye udløbsledning ved Højen Gl. Fyr stadig bliver ved at være så fin og sund som den er nu da vi filmede den ellers kan man vel ikke sige at det er landbruget som er synderen.?
vi må se hvad fremtiden bringer!!!
mvh Peter
Hej Leif.
Det kan man naturligvis ikke afvise, men så har jeg meget svært ved at få øje på proportionaliten mellem skatten på salg af 10 isinger og den millionbesparelse, rederierne har ved at ligge på reden i stedet for at gå i havn og få tømt tanke og skrabet bund under miljømæssigt kontrollerede forhold.
Mvh henrik
Kan det have noget med SKAT at gøre !!!!!!