Læserbrev: Fristen for at gøre indsigelser er på fredag!

Læserbrev: Fristen for at gøre indsigelser er på fredag!

19. august 2020 - kl. 6:35 - af

Kære Skagboer og deltids Skagboer.

Vedr. indsigelser/ændringsforslag til Hotel Skagen Resort.

Fristen for at gøre indsigelser til lokalplansforslag eller komme med ændringsforslag til lokalplanen, for Hotel Skagen Resort ved Rolighedsvej, udløber den 21. august 2020.

Informationer kan søges på: 

www.weblager.dk

søg på Rolighedsvej 1, 9990 Skagen

Projektet har nr. GEO-2018-03582.  Info finder man under 2018 Plan/lokalplanlægning.

Du finder forslag til ny lokalplan på Frederikshavn kommunes hjemmeside på nedenstående link

https://frederikshavn.dk/politik/hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/aktuelle-hoeringer-og-afgoerelser/hotel-ved-rolighedsvej-skagen/

indsigelser/ændringsforslag kan sendes til kommunens mail: post@frederikshavn.dk eller send via E-boks.

Husk at skrive i emnefeltet: GEO-2018-03582

Du har mulighed for at give din mening til kende om projektet, som vi mener er alt for stort til en alt for lille grund.

Man vil placere et hotel på 10,5 meter høj med kun 32 meter til skel til nærmeste naboer, i et villakvarter og med altaner der vender direkte ind mod vores huse og haver. Kan det have sin rigtighed at man blot kan ændre lokalplanen for at gøre en stor kapitalfond tilfreds? Politikerne burde i stedet for stille krav til dem og ikke falde på halen over at de norske investorer vil bygge så stort et hotel midt i et villakvarter.

Vi tror det er de færreste, der vil syntes det er okay, hvis der skulle bygges et hotel i deres baghave. Dette er ikke en diskussion, om det er godt eller skidt for Skagen, men blot at der er tale om en fejl placering af hotellet.

Mvh

Gitte og Jens Petersen

Eranthisvej 1

 

10 kommentarer til “Læserbrev: Fristen for at gøre indsigelser er på fredag!” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

10 kommentarer til “Læserbrev: Fristen for at gøre indsigelser er på fredag!”

  • Til Bodil kath
    Det er da ufatteligt hvorfor drænrørene skal blandes ind i det, uanset om man kan li Poul Jacobsen eller ej. Så var det vel på sin plads at holde sig til emnet

  • Tænker man kan bruge Hr. Jakobsens drønrør på hotelgrunden inden der bebygges.
    Så starter hotellet jo i minus 5 meter og så betyder en højde på 10 meter ingenting. bare spørg Hr. Jakobsen rørene er der lavet rapporter omkring og de har været med på adskillige konferencer.
    Go weekend derude!

  • Vi har i dag indsendt vor indsigelse i ovennævnte sag

    Det har ikke været muligt at komme i forbindelse med investorerne, som også er aktionærer i Fjordline

    Vi ser frem til et møde med investorerne her på kontoret snarest.

    Samtidig bedes kommunen oplyse hvor sagen kan ankes

    MVH

    Poul Jakobsen

  • Sten Schou
    det er ikke mig der har skrevet
    Hvad har Mosegården og Eranthisvej med
    hotelprojektet at gøre.
    du må selv regne ud hvem der har skrevet det.
    jeg har ikke kommenteret noget om det nye hotelprojek.
    som jeg synes er en glimrende ide med arbejdspladser
    og flere turister,til gavn for hele byen.
    men der findes åbentbart nogle mennesker i Skagen,
    som prøver at komme med indsigelser og klager
    for at standse udviklingen i vores dejlige by.
    og den der klager er ikke engang ejer af Eranthisvej 6
    sørgeligt..

  • Dan Christensen

    Hej Poul
    Jeg tror ikke du skal være så bekymret med hensyn til byggehøjden, hotellet vil ikke skygge nævneværdigt.
    Skagen motels måske højeste bygning (buttervej 7) er vel omkring 9-9,5 meter højt, bygningen er placeret omkring 5-6 meter fra min ydermur og er godkendt og indrettet til motelværelser. Før motellet købte huset buttervej 7 havde jeg naboer 12 måneder om året, nu har jeg desværre kun naboer på buttervej 7 3-4 måneder om året
    Selv om gæsterne på Skagen motel har rig mulighed for at studere både min stue, værelser, soveværelse, have og terrasser er min erfaring at det ikke min indretning gæsterne bruger mest tid på imens de er på motellet.
    Det vi har mulighed for at få på den misligholdte grund med den gamle misligholdte politistation er et nyt pænt, og i mange år fremover, vedligeholdt hotel med dertil hørende nye arbejdspladser.
    Vi burde alle gå med hænderne over hovedet i bare begejstring.
    Mvh Dan

  • @Sten

    Hvad har Mosegården med Eranthisvej og hotel projektet at gøre?

  • @Poul Jakobsen

    Måske du burde have valgt Mosegaarden fremfor Eranthisvej……

  • Hej Dan

    Situationen er en anden på Eranthisvej, vor vor nabo vil bygge i en højde på 10,5 meter
    med altaner.

    Det har ikke været muligt at komme i forbindelse med vore norske naboer.

    Det er nemlig ikke færgeselskabet Fjordline, men de samme investorer, som har investeret i Fjordline.

    MVH

    Poul

  • Dan Møller Christensen

    Inden alt for mange bliver alt for skeptiske og fylder sig med alt for mange negative tanker i forhold til placeringen af nyt hotel på rolighedsvej, vil jeg gerne byde ind med mine 25 års erfaring med Skagen Motel som direkte nabo på 2 sider og med motellets bygninger ca. 2-2,5 m. fra skel.
    Det eneste som er negativt og som i serdeleshed har fyldt meget i år grundet Coronavirus, er den fuldkomne stilhed i vinterhalvåret, og for min del at Motellets nærmeste bygninger ligger 2-2,5 meter fra skel, hvilket ser ud til at være løst i forhold til det nye hotel ved at rykke nærmeste bygninger yderligere 30 meter.
    Af positive ting som er vigtig at nævne i forhold til Hoteller og Moteller generelt er at på Hoteller og Moteller er der regler for god opførelse af hensyn til andre gæster, hvilket vil sige DER ER RO OM NATTEN, i modsætning til hvad man kan opleve i sommerhalvåret andre steder i byen. Et plus jeg også har erfaret er at feriegæster, som oftest, er glade, smilende og positive mennesker.
    Jeg ville som nabo, til et nyt hotel på Rolighedsvej, ikke være bekymret men glæde mig over de arbejdspladser som både opførelsen af hotellet og driften vil føre med sig.
    Mvh.
    Dan Christensen
    Buttervej 9

  • Frederikshavn Kommune POST@frederikshavn.dk

    Indsigelse imod forslag til lokalplan SKA.C.04.01.01 Hotel ved Rolighedsvej/GEO-2018-03582

    Som naboer til ovennævnte hotel gør vi hermed indsigelse imod følgende

    1.0 Byggehøjde
    Vi kan ikke godkende en byggehøjde højere end 8,5 meter i hele byggeriet på grund af skyggevirkninger, samt det visuelle udsyn fra vore grunde tæt ved Skoven.

    2.0 Altaner
    Vi kan ikke acceptere altaner ved værel-serne imod Eranthisvej, da hotelgæsterne så kan se direkte ned i vore haver.

    Som alle ved er nordmænd meget støjende, når de er på ferie i Danmark og disse støjgener kan vi ikke leve med og er direkte i strid Miljøstyrelsens vejledning, men indgår ikke i miljøvurderingen.

    Det er derfor et ultimativt krav at der ikke bygges altaner imod Eranthisvej.

    3.0 Støjvold
    Det er et ultimativt krav at der bygges en støjvold med en højde på 2,0 meter inden byggeriet påbegyndes, så vi undgår sandfygning og støj i forbindelse med byggeriet.
    Det indebærer, at lokalplanen skal indeholde sådanne bestemmelser om udformning og beliggenhed af støjskærmen, at brugerne kan tage stilling til anlægget.
    Vi imødeser tegninger, som viser støjvoldens placering og konstruktion, idet tegningerne skal være et bilag i lokalplanen.

    4.0 Parkering.
    Det er et ultimativt krav at der etableres det lovmæssige antal parkeringspladser på grunden,
    Idet der skal tages hensyn til at Frederikshavnsvej kan blive udvidet med baggrund i den tinglyste servitut.

    5.0 Adgangsbegrænsning
    Det er et ultimativt krav, at der ikke kan etableres adgang til hotellet via Eranthisvej mellem Skoven og Eranthisvej 1 eller på anden måde før eller senere.

    6.0 Antal værelser
    Vi kan maximal acceptere at der bygges 100 værelser, da der er tale om en meget lille grund i et boligkvarter og protesterer derfor imod at der bygges 150 værelser.

    Kommunen bedes oplyse hvorledes kommunens beslutninger kan ankes til anden myndighed, såfremt kommunen ikke opfylder vore krav i den påtænkte lokal plan.

    MVH

    Poul og Kirsten Jakobsen

    Eranthisvej 6

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Fristen for at gøre indsigelser er på fredag!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger