Minkdrab viser regeringens kyniske corona-kaos

Minkdrab viser regeringens kyniske corona-kaos

6. oktober 2020 - kl. 11:25 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Erik Høgh-Sørensen (DF):

Regeringen bør omgående stoppe de nytteløse drab på op til to millioner mink i Vendsyssel.

Destruktionen sker lige før, dyrene alligevel skal pelses, og dermed slår regeringen endnu et milliardhul i statskassen på en måde, så erstatningskravene ender højere.

Regeringen er uvidenskabelig og kaotisk. Der er ingen tilbundsgående evidens for, at massedrab på mink nu og her vil begrænse antallet af coronasmittede mennesker væsentligt.

Tværtimod kunne vi i stedet isolere de ramte farme totalt og lade veterinære eksperter studere, hvordan nogle mink udvikler resistens mod corona. Måske kunne det gavne menneskers kamp mod corona?

Økonomisk truer især tabet af avlsdyr vores velfærdssamfund, fordi udenlandske minkavlere får en chance for at udkonkurrere danske avlere. I så fald ødelægges danske jobs for tid og evighed, men det taler fødevareminister Mogens Jensen (S) ikke højt om. Ministeren har vist sig utroværdig i en del sager, så ingen bør stole på hans løfter om kompensation.

Humlen er, at Socialdemokratiets kyniske corona-kaos koster kassen.

Hvis regeringen for alvor ville begrænse smittespredning, bør den statistisk set snarere få politiet til at stoppe venstreorienterede demonstrationer og tætpakkede islamist-begravelser.

Men det tør S-regeringen næppe. 

Så hellere myrde millioner af mink, hvorefter “børnenes” statsminister sender regningen videre til børnene i form af gæld.

9 kommentarer til “Minkdrab viser regeringens kyniske corona-kaos” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

9 kommentarer til “Minkdrab viser regeringens kyniske corona-kaos”

  • Erik Søndergaard

    Til alle sagkyndige inden for minkavl
    jeg har haft mink i 25-30 år i Skagen
    vi fik sygdommen plasmacytose en virus mangen til den coronavirus der spreder sig med lynest hast.
    hvis ikke man gør noget rammer den hele Danmark.
    den gang vi fik plasmacytose ii Skagen,blev vi enige om at slå alle dyrene ihjel i Skagen og sanere vores besætninger,det betød at vi blev underlagt katastrofehjælpens paragraffer,jeg havde en af de større farme og produktserede ca 10-15 tusind hvalpe.
    jeg fik 10 kroner pr dyr eller 150 tusind kr.
    til at starte op igen,men vi startede op igen,og få år senere fik vi det igen,og Skagen lukkede ned med mink.
    derfor er det vigtigt at man slår alle dyr ihjel i en vis radius (her er den 7,8 km) ellers får de det inden for kort tid,det er helt sikkert.
    hvor kommer smitten fra, det er et godt spørgsmål,nu er den kommet til Læsø,så det kan ikke være vilde dyr,der svømmer til Læsø,måske måger,nu er den også kommet til Midtjylland,så kan det ikke være foderbilen,eller foder,
    foderplanerne er forskellige,og ingen foderbiler herfra kommer til Midtjylland,det kan næsten kun komme fra mennesker der smitter og minkene smitter mennesker.
    selvfølgelig udleder minnkene CO2
    nu bliver næsten alt gødning opbevaret i gylletanke som er en kæmpe smittekilde.
    vi havde den fordel dengang at vi kunne pelse vores mink,selvom man kunne se sygdommen på skindene,de var for små og mange døde inden pelsningen.
    de farme som har fået coronavirus får 20 procent i erstatning plus den gældende skindpris pr dyr (katastrofehjælp) og de ikke smittede får 100 procent i erstatning plus den gældende skindpris.
    problemet bliver selvfølgelig når dem der får nye dyr,
    om farmen er gjort godt nok ren,og smitten stadig er der
    hvad sker der så
    man kan kun håbe på at der bliver mink i Nordjylland i fremtiden
    Erik.

  • @John Nebbelunde. Du har ret, ingen erstatning til avlerne, fingerne væk fra mine surt tjente penge ⸮

  • John Nebbelunde

    Og så er der jo lige det i DET, at en kompensation til minkavlerne, betales eet sted fra, nemlig dine og alles skattekroner!
    er det okay?

  • John Nebbelunde

    Ingen fortæller noget om, hvor meget en minkfarm udleder af CO2, jeg tror det er = 0

    Ingen fortæller noget om hvordan smitten med Covid-19 overføres?

    fordi ingen kan, men at diktere at nu skal de mange mink altså aflives, kun fordi man har magten til at diktere den slags, mener jeg er SYGT!

    Man mobiliserer beredskabsstyrelsen og Hjemmeværn og hele svineriet, for at ødelægge disse avleres arbejde!

    OK, Minkavl er forretning som alle andre dele af landbruget, men man kunne da have givet dispensation for aflivning, til minkerne alligevel skulle aflives og pelses af de respektive avlere.

    Hvad fanden er det for en verden vi lever i? Der må være nogen i systemet der har en HÆKLEFEJL I KYSEN!
    mvh.
    John Nebbelunde

  • Jeg undre mig også
    Jeg ved godt at en minkfarm er et såkaldt åben farm,men det er ikke rigtigt, sådan bare at slå dyrerne ned, og en virksomhed skal lukke
    Jeg syntes da ikke at alle landmænd skulle lukke ned da vi havde svinepest
    Alle gårde inden for 8 km. Skulle da ikke afbrændes?
    Hvem er der ikke tænker sig om., er det ham rysteper der igen ikke kan tænke .

  • Nytteløse drab på dyr der alligevel snart skal pelses!!
    Pelsningen er også drab og da vi ikke dør af kulde hvis vi ikke bærer minkens pels, så bør vi efter min mening stoppe denne afskyelige industri.

  • Man kunne også benytte lejligheden til at starte en generel nedlukning for pelsdyrproduktion i Danmark. Nogle lande er startet og i andre andre lande er det allerede sket. https://agriwatch.dk/Nyheder/Landbrug/article12269464.ece

  • John Nebbelunde

    Du står ikke alene med disse tanker om minkdrab Erik Høgh Sørensen.

    Også jeg har været meget beklemt ved denne uetiske beslutning om at aflive alle disse gode dyr.

    Men det synes som visse ministre har fået for meget magt, fx. Fødevare minister Mogens Jensen, tror ikke han aner noget som helst om minkavl og det avlsarbejde der ligger i at få fremmet de pæneste skind
    Og samme aner jo ikke en hylende fis om hvordan smitten er kommet til disse minkfarme, i hvert fald kan han ikke forklare det.
    Han kan nok heller ikke ikke forklare hvordan man finder frem til smittede mink? Bild mig ikke ind, at man tar prøver af hver enkelte OG HVORDAN

    For mig at se, kunne det være foderet der er den skyldige, men det tror jeg ikke på, en anden mulighed kunn være “Fluer” der sagtens kan bevæge sig frit fra farm til farm. Ingen har dog gidet undersøge hvordan det hele fungerer, blot kaste et dekret ud ud om, at disse dyr bør aflives, i mangel af bedre!

    Vi almindelige borgere får ikke en dyt at vide, der må sgu da være nogle veterinærer, der har et svar?

    Sekundært bør man nok lade Minkfarmerne få chancen til at nå frem til, at “Pelse egne dyr” fremfor at lade et stort arbejde gå tabt
    Alt andet er dybt idiotisk!

    Venlig hilsen en dyreven
    NB

  • Jens Vadet Poulsen

    Her får Erik Høgh-Sørensen igen lejlighed til at vise sin dybe indsigt og sit politiske klarsyn.
    Retorikken er højstemt – “drab” på dyr, plejer vi ikke at kalde det slagtning? Det er bestemt en trist sag for avlerne, der forhåbentlig kompenseret for tabene, men at kalde situationen for truede for vores velfærdssamfund er nok en tand for meget.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Minkdrab viser regeringens kyniske corona-kaos' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER