Så skal vi igen op midt om natten!

Så skal vi igen op midt om natten!

24. oktober 2020 - kl. 9:57 - af

Så er sommeren definitivt slut. Søndag morgen, kl. 03.00 skal du ud af fjerene og sætte alle urene tilbage til kl. 02.00. Og det var så den sommer!. Du kan så leve i normaltiden lige indtil sidste weekend i marts næste år kl. 02.00, hvor du igen skal op midt om natten, hvor urene skal stilles frem til kl. 03.00.

Og hvis du i dit stille sind undrer dig over, hvad det skal gøre godt for, kan du neden for læse, hvad Wikipedia har at sige om den ting:

Sommertid er en ændring af den normale tid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

Formålet med sommertid er at spare energi ved at udnytte dagslyset bedre. Ved at flytte dagen en time frem flyttes en times dagslys fra morgenen, hvor det om sommeren er lyst, før de fleste mennesker er aktive, til om aftenen. Herved spares strøm til lys ifølge nogle,. Der er dog i studier sået tvivl om den reelle samfundsøkonomiske gevinst ved tidsskiftet.[Kilde mangler]

Sommertid blev første gang og halvvejs i spøg foreslået af Benjamin Franklin i essayet An Economical Project, udgivet i 1784 under Franklins ophold i Paris. Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland d. 30. april 1916 for at spare olie, der var knap på grund af krigen. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år

Indvendinger mod sommertid

Det er upraktisk for landmændene og deres dyr, at fodringstiden pludseligt forskydes en time.

Landmænd kan kun høste, når der ikke er dug på kornet. Ved sommertid starter og slutter høsten en time senere, og der skal således betales for overarbejde.

Tid er et simpelt begreb for mennesker, men det er et forholdsvis svært håndterligt begreb inden for it-branchen. Der bruges store summer hvert år på at håndtere skiftet til og fra sommertid.

Meget tyder på, at den kunstige ændring af menneskets døgnrytme har uheldige konsekvenser.

Uret er et måleinstrument, og der er ingen god grund til at ændre arbitrært på måleinstrumenter.

Man kunne opnå samme fordel ved at stå op og udføre sit arbejde en time tidligere.

I Danmark findes Landsforeningen mod sommertid.

3 kommentarer til “Så skal vi igen op midt om natten!” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Så skal vi igen op midt om natten!”

  • Så skal vi igen op midt om natten!
    – Det er nok de færreste, som gør. Det er ok at vente til søndag morgen.

    Det er upraktisk for landmændene og deres dyr, at fodringstiden pludseligt forskydes en time.
    – Det kan jeg godt, som det eneste punk, se problematikken i.

    Landmænd kan kun høste, når der ikke er dug på kornet. Ved sommertid starter og slutter høsten en time senere, og der skal således betales for overarbejde.
    – Det er vist noget søgt. Man kan vel aftale at flytte en time lokalt, eller skrive det ind i kontrakten. Uanset er det let at komme uden om.

    Tid er et simpelt begreb for mennesker, men det er et forholdsvis svært håndterligt begreb inden for it-branchen. Der bruges store summer hvert år på at håndtere skiftet til og fra sommertid.
    – Det argument kunne måske holde stik for 20-30 år siden. Det er de færreste, som behøver at forholde sig til den problematik i 2020. Det er desuden ikke så svært, hvis éns evner rækker lidt ud over en wordpress-side 😉

    Meget tyder på, at den kunstige ændring af menneskets døgnrytme har uheldige konsekvenser.
    – Definér “meget tyder på”.

    Uret er et måleinstrument, og der er ingen god grund til at ændre arbitrært på måleinstrumenter.
    – Grunden er givet i teksten ovenfor, og det er jo ikke arbitært.

    Man kunne opnå samme fordel ved at stå op og udføre sit arbejde en time tidligere.
    – Det modargumenterer jo punktet længere oppe vedrørende landmænd.

    Jeg er ikke hverken for eller imod at stille på uret 2 gange om året, men man bliver bare så træt af forsøg på sagligt at argumentere for noget, som bare er folks mening.
    At bruge wikipedia som kilde er generelt en dårlig idé. Det kan ikke bruges i virkelighedens verden.
    Fra teksten ovenfor:
    Der er dog i studier sået tvivl om den reelle samfundsøkonomiske gevinst ved tidsskiftet.[Kilde mangler]

  • Lennart Hårdberg Nielsen

    Skal vi noget, så er det at beholde permanent sommertid så vi har de lange, lyse sommeraftner

  • Anders Jørgensen

    Nu har vi endelig normaltid igen, lad os endegyldigt droppe den meningsløse og skøre sommertid.

    Vh
    Anders Jørgensen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så skal vi igen op midt om natten!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER