Mette Hardam: Venstre mener vi skal lukke op omgående

Mette Hardam: Venstre mener vi skal lukke op omgående

11. november 2020 - kl. 13:59 - af

Vores erhvervsliv er taget som gidsel…

Jeg er ikke virolog og jeg istemmer koret, som siger ”Sundheden øverst”.

Men beslutningen om at nedlukke 7 nordjyske kommuner fremstår efterhånden mere og mere ulogisk.

Efter samtale med flere virksomhedsejere og formanden for Sæby Erhvervsforening Kim Müller står det mere og mere klart, hvilken katastrofe denne nedlukning er for Frederikshavn Kommune og hele vores landsdel.

Erhvervslivet i de 7 kommuner er sat skak mat, da konkurrencen bliver fuldstændig skæv. Virksomhederne mister konkurrenceevne og arbejdspladserne forsvinder – ikke alene i minkerhvervet, men i alle erhverv – det er en katastrofe.

At nedlukke erhvervslivet og hindre den frie bevægelse af arbejdskraft, er i sig selv en svær øvelse, men bliver katastrofal, når man alene lader det gå ud over en tyndt befolket landsdel som vores. Alle erhverv får varige tab og desværre bliver konkurser også uundgåeligt.

Turisterhvervet er i en liga for sig selv i vores kommune. Vi er afhængige af turister! I første Covid-19 bølge frygtede vi for konsekvenserne af manglen på udenlandske turister, men sommeren viste, at de heldigvis blev afløst af mange danske turister.

Men lige nu har vi ingen gæster. Heller ikke danskerne. Og hvad med fremtiden? Hvem tør satse på juleferie i en landsdel som måske ikke er åben?  

Det er jo det samme som afholder flertallet af danskerne fra at drømme om skiferie i vinter og mange tør end ikke satse på et åbent Europa til sommer. 

Jeg frygter samme effekt vil ramme Nordjylland med den nuværende nedlukning.   

Det er alfa og omega, at vi bliver lukket op omgående, så vi kan holde hjulene i gang.

Helt opsummeret skal vi selvfølgelig tage Covid-19 og Cluster 5 alvorligt, men vi skal også tage alt muligt andet alvorligt: Tabt konkurrenceevne, områdets fremtidige økonomiske formåen, mistede arbejdspladser og derudover hele folkesundheden som kommer i kølvandet af den truende isolation og ensomhed.

Danmark er i det her sammen, men Nordjylland betaler prisen!

Gruppeformand for Venstre
Mette Hardam

3 kommentarer til “Mette Hardam: Venstre mener vi skal lukke op omgående” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Mette Hardam: Venstre mener vi skal lukke op omgående”

  • Mogens Bandholm

    Vi ved måske ikke helt, hvor vi har Venstre.

    Men Mette Hardam er en vindbøjtel. Der er intet nyt i det hun skriver, hun gentager blot det, der har været sagt før.

    Men man får da gjort opmærksom på sig selv, og nåh ja – Venstre. Der er jo ikke lang tid til næste valg.

  • Populisme, DF har åbenbart ikke eneret på dette i den blå fløj. Det er så nemt når man ikke selv står med ansvaret og skal tage de svære beslutninger.

  • Jens Vadet Poulsen

    Imponerende at man i samme skriv kan argumentere for begge udsagn:
    1 Jeg er ikke virolog og jeg istemmer koret, som siger ”Sundheden øverst”.
    2. Det er alfa og omega, at vi bliver lukket op omgående, så vi kan holde hjulene i gang.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mette Hardam: Venstre mener vi skal lukke op omgående' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER