
Politisk udvalg får orientering om ikke-uddannelsesparate elever
10. januar 2021 - kl. 9:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Børne- og Ungdomsudvalget har tidligere tilkendegivet, at man ønsker en orientering om ikke-uddannelsesparate elever i folkeskolen.
Denne problemstilling tages nu op på udvalgets næste møde den 12. januar, hvor politikerne til dette punkt får besøg af afdelingsleder for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (UE) Christina Alberg Hahn og afdelingsleder for Nordstjernen Skoleafdeling, Tanja Stoklund Munch.
De to gæster vil orientere politikerne om den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i 8. og 9. klasse samt om uddannelsesinstitutionen FGU (Forberedende Grund Uddannelse).
I drøftelserne indgår også relevante punkter fra FN’s verdensmål. Jf. det fjerde verdensmål skal der arbejdes kontinuerligt med at sikre lige adgang for alle elever til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Dette sker bl.a. gennem arbejdet med uddannelsesparathedsvurderinger og ikke mindst i forhold til indsatser, som løfter de ikke-uddannelsesparate elever videre, så det lykkes for dem at få en ungdomsuddannelse.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Politisk udvalg får orientering om ikke-uddannelsesparate elever' til en bekendt