Hver ulykke er én for meget

Arkivfoto.

Hver ulykke er én for meget

25. januar 2021 - kl. 9:18 - af

Politiet landet over gennemfører fra i dag, mandag den 25. januar, til søndag den 31. januar 2021 en målrettet færdselsindsats under navnet: ”Sikre veje”, hvor der vil være fokus på alle færdselsarter og alle lovovertrædelser.

Vi skal kunne færdes sikkert i trafikken – Bilister udgør hovedparten af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, men også fodgængere, cyklister, motorcyklister og knallertkørere er udsatte trafikanter. Hver eneste dag hører vi om uheld i trafikken. Uheld der måske kunne være undgået, hvis vi havde været opmærksomme, haft fokus på at færdes i trafikken, løftet foden en anelse fra speederen, haft overskud til andre i trafikken, udvist empati, undladt at køre påvirket af spiritus eller euforiserende stoffer og helt generelt bare havde givet plads til hinanden og fulgt færdselsreglerne. 
Hver ulykke er én for meget, men overholder vi færdselsreglerne, og færdes med respekt og omtanke for hinanden, så kan vi nedsætte risikoen for uheld betragteligt.  

Baggrunden   
        
”Vi arbejder hver eneste dag for at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, så vi vil ikke acceptere, at nogle trafikanter blæser på love og regler. De skaber utryghed og bringer sig selv og andre i fare”, siger Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, og fortsætter:

”I bund og grund handler det om at ændre adfærd. Det handler om at ændre en trafikkultur, så det at færdes i trafikken bliver en god og tryg oplevelse for alle, og det gælder uanset om man er gående, cyklist, bilist eller hvordan man ellers bevæger sig rundt i trafikken”.

Fakta:
• 155 personer (foreløbige tal fra vejdirektoratet) mistede livet i trafikken i 2020.
• For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald. 
• 489 personer blev dræbt i ulykker med uopmærksomhed eller manglende orientering fra 2013 til 2018.
• Hver femte dødsulykke i trafikken skyldes alkohol.
• 33% af bilisterne bliver ofte irriteret over andres adfærd i trafikken.
• 7 ud af 10 alvorlige cykelulykker sker i kryds. 

2 kommentarer til “Hver ulykke er én for meget” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Hver ulykke er én for meget”

  • Peter Loft, Spliidsvej 47.

    Ros til politiet for indsatsen: “Sikre veje” med fokus på alle færdselsarter.
    Ris til Frederikshavn kommune- specielt teknisk udvalg og trafiksikkerhedsudvalget- for at foretrække Biodiversitet fremfor TRAFIKSIKKERHED- ved at fjerne fortovene på Skarpæsvej- så de “bløde” trafikanter skal ud blandt “Hårde” trafikanter på kørebanen.
    Hvorfor ikke både trafiksikkerhed og biodiversitet som tilfældet er på Skarpæsvejs østligste 200 meter: 3 rækker fliser + grøn rabat i BEGGE SIDER. Et stykke vej uden ret meget trafik- men smuk bydel.

  • Bjarne Christensen Spliidsvej 49

    En ulykke er lige det vi har brug for på Skarpæsvej efter vi har fået den famøse græsrabat så de bløde trafikanter skal gå ude på vejen eller skal krydse vejen flere gange, men hver ulykke er en for meget, men det er måske det der skal til før Frederikshavns kommune vil normaliserer de trafikale forhold i området inden der sker en ulykke ?? .

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hver ulykke er én for meget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER