Bevaringsværdig bygning på Gårdbovej foran nedrivning

Bevaringsværdig bygning på Gårdbovej foran nedrivning

2. februar 2021 - kl. 6:16 - af

Råbjerg Sogns menighedsråd ansøger med opbakning fra Frederikshavn Provstiudvalg om tilladelse til at nedrive en bevaringsværdig bygning – et fritliggende enfamiliehus – beliggende Gårdbovej 26 i Ålbæk.

Plan- og Miljøudvalget har ansøgningen på dagsordenen på udvalgets næste møde tirsdag den 2. februar. Forud for mødet indstiller teknik- og kulturdirektøren, at der meddeles tilladelse til nedrivning.

Ansøgningen begrundes med et ønske om at kunne tilbyde en ny tidssvarende og klimavenlig præstebolig opført i samme stil som den nuværende, hvor fundamentet for bygningen er sikret efter områdets forhold inden opførelse.

Ved den nuværende præstebolig ses sætningsskader i facader samt indvendigt i bygningen, særligt ved de vestligste opholdsrum i længebygningen. To rådgivende firmaer har foretaget undersøgelser af bygningen og har konstateret, at sætningen skyldes et lavt fundament opbygget på et ”rimme-doppe-landskab” med tørvelag.

Bygningen er i Frederikshavn Kommunes SAVE-registrering vurderet med en bevaringsmæssig værdi 2.

På den baggrund har Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Nordjyllands Kystmuseum og Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen og Råbjerg Sogne fremsendt høringssvar: ”Bemærkningerne henviser til, at præsteboligen danner en helhed sammen med kirken og udgør et stykke kulturarv, der ikke er meget tilbage af i Ålbæk. Bygningen er opført med gedigne konstruktioner i en smuk arkitektur, som afspejler datidens byggestil. Sætningsrevner er normalt for området, og der foreligger ikke information, som på tilstrækkelig vis kan begrunde behovet for nedrivning. Det vurderes, at en renovering og energioptimering vil kunne løses økonomisk forsvarligt på flere forskellige måder. En nyopført præstebolig i samme stil vil aldrig have samme sjæl.”

Den kommunale administration har besigtiget bygningen ud- og indvendigt. Udvendigt blev der konstateret mindre revnedannelser jævnt fordelt på bygningens facader og sokkel. Indvendigt blev der konstateret sætningsskade ved den sydvestlige del af bygningen, hvor gulvet er stærkt skrånende, karme og døre har sat sig, og der er revner i væggene ved vinduerne.

Vurderingen af det fritliggende enfamiliehus, der ansøges nedrevet, er, at det indeholder arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige bevaringsværdier. Provstiudvalget udgør den kirkelige instans for bygnings- og kulturarven på de kirkelige bygninger. Provstiudvalget er således godkendende instans på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder i forhold til menighedsrådenes beslutninger. Der vurderes, at der ikke er grundlag for at nedlægge forbud efter § 14 i Planloven mod nedrivning og efterfølgende udarbejdelse af bevarende lokalplan. Det anbefales derfor at følge provstiudvalgets anmodning og give tilladelse til nedrivning.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bevaringsværdig bygning på Gårdbovej foran nedrivning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER