Så er Skagen Fodboldgolf klar til en ny sæson

Så er Skagen Fodboldgolf klar til en ny sæson

31. marts 2021 - kl. 7:33 - af

Skærtorsdag den 1. april åbner Skagen Fodboldgolf sæsonen 2021.

Så er Skagen Fodboldgolf klar til en ny sæson. Til sommer fejrer vi 5 års fødselsdag med en stor fest på banen.

Hold da op hvor vi på Skagen Fodboldgolf glæder os til at byde alle gæster velkommen til en ny sæson. Corona, nedlukning, forsamlingsforbud og alle de andre begrænsninger vi har levet med de seneste måneder er nu heldigvis ved at give slip på os alle, så vi kan komme tilbage til det normale. Til hverdagen. Og til at komme ud i naturen, hvor der er frisk luft og mulighed for at få både sig selv og lattermusklerne rørt.

I år vil vi gerne byde på en Påskeøl, en sodavand eller en kop kaffe til alle der spiller på banen Påskelørdag den 3. April mellem kl. 11 og kl. 16. Og til børnene er der også Påskeæg

Banen står i år meget flot, -og de tre nye huller som blev indviet sidste år er blevet godt integreret i hele banen. I år kommer der kunstgræs på de fleste af udslagsstederne, da det har vist sig svært at holde græsset pænt 
der hvor spillerne virkelig giver den gas med en tåhyler eller en helflugter.

Skagen Fodboldgolf følger naturligvis myndighedernes anbefalinger vedrørende forholdsreglerne omkring Covid-19 og Corona smitten. Vi vil derfor opfordre alle besøgende til at tænke sig om og ikke udsættes sig selv eller andre for risiko. Men med mere end 4 Hektar – mere end 40.000 kvm – areal til Skagen Fodboldgolf, vil der være muligheder nok for at overholde alle myndighedernes opfordringer omkring sikker afstand og fornuftig adfærd.
Vi vil naturligvis ikke tillade flere gæster på banen, end at alle kan føle sig trygge, og max 50 personer af gangen, siger Leif og Lise Lotte Iversen.

Vi har hele foråret forberedt den nye sæson, og vi har pumpet frisk luft i boldene, hejst nye flag, trimmet græsset og er klar til at byde alle gæster velkommen, oplyser Leif og Lise Lotte Iversen.
Så tag bare kæresten, børnene eller bedsteforældrene med ud til Skagen Fodboldgolf og få jer noget motion, frisk luft og nogle gode oplevelser med den runde fodbold. 
Skagen Fodboldgolf har åben fra kl. 09 og frem til solnedgang alle ugens dage frem til og med efterårsferien.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så er Skagen Fodboldgolf klar til en ny sæson' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER