Et af verdens største krydstogtskibe er anløbet Skagen Havn

Det er et imponerende syn fra Viadukten.

Et af verdens største krydstogtskibe er anløbet Skagen Havn

12. april 2021 - kl. 9:18 - af

“Iona” der er et af verdens største krydstogtskibe (vist nok 6. største) er anløbet Skagen Havn. Skibet er 344 meter langt, har plads til 5200 passagerer, og til at servicerer dem vil der være 1800 besætningsmedlemmer.

Opdateret kl. 15.00 med pressemeddelelse fra Skagen Havn:

I dag mandag den 12. april anløber krydstogtskibet Iona fra det britisk baserede rederi P&O Cruises for første gang Krydstogtkajen i Skagen Havn for et teknisk kald.

Iona er bygget på det tyske Meyer Werft i Papenburg og leveret til P&O Cruises i oktober 2020 og er nu rederiets flagskib. P&O Cruises er et datterselskab under Carnival Corporation Plc.

Med en længde på 344,5 m og en tonnage på 184.000 BT er Iona ikke blot verdens 6. største krydstogtskib for øjeblikket, hun er samtidig det absolut største krydstogtskib, der nogensinde har anløbet Skagen Havn. Skibet er desuden det første krydstogtskib i verden, der udelukkende sejler på LNG – Liquefied natural gas.

Iona har kun besætningsmedlemmer ombord, men under normale omstændigheder har skibet kapacitet til 5.200 gæster og 1.800 besætningsmedlemmer.  Iona er blandt andet indrettet med 17 restauranter, 12 barer, 4 swimmingpools og som noget helt specielt sit eget gindestilleri.

Iona har siden sommeren 2020 flere gange ligget på reden ud for Skagen Havn i forbindelse med prøvesejladser m.v., men i dag er det første gang, hun kommer til kaj.

”Vi er meget glade for, at P&O Cruises har valgt Skagen Havn til tekniske anløb, hvilket også skyldes, at vi har kajkapacitet til at tage de helt store krydstogtskibe ind. En stor tak til SDK Shipping for at assistere hermed, udtaler havnedirektør Willy B. Hansen.”

En kommentar til “Et af verdens største krydstogtskibe er anløbet Skagen Havn” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Et af verdens største krydstogtskibe er anløbet Skagen Havn”

  • Morten Aastad

    Det billedet af Skagen Bryghus, Kirken, Rådhuset og det skib er bare vildt fedt. Sidder her i Oslo og længes hjem til mit kære Skagen som bare skubbes frem og frem. Det billede skulle jeg haft som kæmpe poster på min væg i disse tider 🙂

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Et af verdens største krydstogtskibe er anløbet Skagen Havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER