Godt håndværk og gode gerninger

Lille Skagen er et byggeprojekt med 85 boliger – ejet af TRIGON Fonden og opført af TRIGON. To af husene er doneret til Kræftens Bekæmpelse og Schleroseforeningen.

Godt håndværk og gode gerninger

30. april 2021 - kl. 7:26 - af

At overskuddet i TRIGON går til velgørende formål, giver virksomheden en særlig ånd. Man arbejder for at bevare sin egen arbejdsplads og støtte velgørende formål.

TRIGON er ejet af en almennyttig fond – Civilingeniør Bent Bøgh og hustru Inge Bøghs fond (TRIGON Fonden). Sådan har det været gennem 50 år, og det har givet entreprenørvirksomheden en særlig position i områdets erhvervsliv og sat tydelige spor i det omgivende samfund.

Bent og Inge Bøgh ejede og drev TRIGON sammen. Efter Bent Bøghs bortgang som følge af sklerose drev Inge virksomheden videre. Da hun selv få år senere blev uhelbredeligt syg af kræft, valgte hun og sønnen Karsten Bøgh at donere deres aktier i TRIGON til dannelsen af en fond, der skulle sikre TRIGONs og medarbejdernes fremtid.

Fonden er en erhvervsdrivende fond med det primære formål at eje og bevare TRIGON. Fonden yder endvidere hjælp til tidligere og nuværende ansatte, støtter forskning i kræft og sklerose og støtter tekniske uddannelser i Nordjylland.

Fonden giver entreprenørvirksomheden en robusthed, som er værdifuld i en branche, hvor der kan være store udsving. Med fonden i ryggen har TRIGON været i stand til at løfte store opgaver som Arena Nord, Lille Skagen og senest udviklingen af Værkergrunden i Frederikshavn til gavn for lokalområdet.

TRIGON Fonden har gennem årene støttet et utal af større og mindre forskningsprojekter inden for kræft og sklerose, de to sygdomme som Inge og Bent Bøgh blev ramt af. Det gør fonden stadig, men for nogle år siden ændrede man strategi.

”Fra at uddele mange mindre beløb til forskningsprojekter er vi gået over til at støtte færre, men større projekter og gerne i længerevarende forløb,” siger formand for fonden, Inge Selde Bøgh, der er barnebarn af stifteren. Hun uddyber:

”Fondens primære formål er at eje og bevare TRIGON, men entreprenørvirksomheden klarer sig så godt, at den ikke har brug for direkte økonomisk støtte. Derfor vælger vi at støtte TRIGON gennem positiv omtale ved at donere til nogle større forskningsprojekter, som kan være med til at brande den fondsejede virksomhed. Det gælder således ”Oceans of Hope”, der er et sejlende forskningsprojekt inden for sklerose.

TRIGON Fonden har endvidere støttet renoveringen af den historiske hangar ved Knivholt på det sted, hvor virksomheden udførte sin første større opgave i 1945, nemlig vandforsyning og kloakering af den store flygtningelejr efter krigen. Fonden har også købt og renoveret den tidligere sparekassebygning på hjørnet af Danmarksgade og Asylgade i Frederikshavn og stillet den til rådighed for byens mange frivillige.

Som en særlig jubilæumsgave har TRIGON Fonden i 2020 doneret to ferieboliger i Lille Skagen til henholdsvis Kræftens Bekæmpelse og Schleroseforeningen til gavn og glæde for de syge og deres familier, som her kan få et pusterum fra en udfordrende hverdag.

Fondens 50 års-jubilæum og TRIGONs 75 års-jubilæum var i 2020, men fejringen er udsat til 31. august 2021 på grund af corona-pandemien.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Godt håndværk og gode gerninger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER