Hvor mange dødsulykker skal der til?

Jens Borup.

Hvor mange dødsulykker skal der til?

4. maj 2021 - kl. 12:19 - af

Nu skete der igen en dødsulykke på rute 40 mellem Aalbæk og Skagen. Det er 3. dødsulykke indenfor 5 år. I alt har der være 18 ulykker i perioden 2015 til 2020 på de 2 strækninger, der ikke er etableret 2+1 vej på. Hvor længe kan I som ansvarlige politikere i transportudvalget leve med, at vi i udkantsområdet ikke skal have en forsvarlig trafikafvikling på rute 40?

Den forfærdelige ulykke der skete 4.5.2021 siger politiet i radioen at man skal finde andre alternative veje. Igen et typisk eksempel på at rute 40 faktisk er den eneste vej mellem Skagen og Aalborg. Ellers skal man køre langs med stranden, som man gjorde for 100 år siden.

Vi har både fra lokalbefolkningen og erhvervslivet presset på for at få etableret en sikker og god vej mellem Aalbæk og Skagen, som jo er påbegyndt udover Hulsig hede. Det kan kun gå for langsomt med at få etableret det sidste stykke!

Dette indlæg er videresendt til Transportudvalget.

Med venlig hilsen

Jens Borup

19 kommentarer til “Hvor mange dødsulykker skal der til?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

19 kommentarer til “Hvor mange dødsulykker skal der til?”

  • Ole Kongsted

    Bjarne Mose. Man må jo sige, at du er i stand til at dreje de første indlæg, der hverken handlede om ambulancer eller om modstand eller det modsatte en vej – væk fra emnet, om man kan tillade sig – lige efter et trafikdrab – at bruge det, i ens egen kamp for at få gennemført et projekt.
    Dernæst må man jo nok også sige, at du jo kom med et konstruktivt og velment indlæg, selv om det var irrelevant i forhold til emnet. Det fik du så et konstruktivt svar på, som du så ikke brød dig om, og dermed ændrede din tone karakter.
    Du skriver: ” du udtaler alle vi andre taler usandt”
    Gider du finde det link, hvor jeg udtaler det?
    Du spørger også, om jeg er Skawbo.
    Hvad er grunden til, at det er vigtigt for dig?
    Hvis nu jeg er født og opvokset i den gamle Skagen kommune, er jeg så Skawbo? Ellers skal jeg på på hovedgaden?
    Hvis jeg bare tre gange om ugen køre med lastbil til Skagen, er jeg så Skawbo?
    Hvis nu jeg bor i Ålbæk, er jeg så Skawbo?
    Jeg ved godt at hvis jeg var hollænder, så var det helt galt.
    Er det fordi, at kun en Skawbo, kan udtale sig , om et projekt og om veje, der måske bruges meget mere af andre end af dig?
    Hvis du læser mit indlæg igen, kan du læse nogenlunde, hvor jeg bor, og så er jeg måske ikke Skawbo. Jeg ved det faktisk ikke for jeg kender ikke dine kreterier.
    Du beder mig så sende et link fra en artikel, hvor jeg har læst i en artikel (dine ord) om en ambulanceføres 30 års oplevelse. Hvor læser du, det er en artikel? Det kunne jo være en kommentar et sted.
    For at du nu ikke skal gå helt op i limningen, og skrive, at denne modige person taler usandt, synes jeg ikke, jeg vil give dig et link, til denne kommentar. Men jeg har genfundet den. I stedet kan du få en lille opgave. Opgaven lyder: Prøv at søge lidt mere information om det du udtaler dig om, så vil udtalelsen sandelig dukke frem. Jeg finder den ikke for dig. Du skal jo også have tiden til at gå. Risikoen er jo, at du også kalder denne person en slags løgner.
    Hvem er i øvrigt alle vi andre? Når du har en mening, er det så en mening alle vi andre også har?
    Hvordan var det lige med at svare på det du selv bliver spurgt om? Er det for vanskeligt for dig?
    Taler du sandt, når du retter en appel til sommerhusejerne, der efter din opfattelse er imod en udvidelse af vej, eller er de måske kun mod en vej i din fantasi? Så du kunne få nogle at skælde ud på?
    Nu var det ikke dig, der skrev, at sommerhusejerne skulle have valgt en grund i Lodskovvad og det ved jeg sandelig også, hvor ligger selv om jeg heller ikke har sommerhus der. De plages i øvrigt af støj fra Hirtshalsvejen. Hvis man skulle følge den argumentation, så prøv at vende det på hovedet. Så ville man slet ikke kunne lave en ny limfjordstunnel eller mange andre veje, fordi husene folk har købt der, vil blive generet af støj kom først. Sådan er det også med vejen Ålbæk Skagen. Sommerhusene kom faktisk først, og nogle prøvede den gamle vej under heldet, men derfor stopper man jo ikke en udvikling, og derfor kommer det turisterhverv, der også udgør mange arbejdspladser, der altså også findes i Ålbæk, ikke som du gør, med ensidige krav, og fantasier om øl på terrassen, men forsøger at finde konstruktive løsninger. Hvis du har lyst til at få det sidste ord her, får du det, og god jagt efter den person du ledere efter, og som du så kan skælde lidt ud på, når nu alle andre siger noget helt andet. For hvad i alverden ved personen om det, når du kan fortælle en enkelt historie, der fandt sted for 18 år siden.

  • Bjarne Mose

    Ole Kongsted
    Vil du være venlig og komme med et link til den artikel du hendholder til med den falkredere som siger der ingen trafikale problemer er på rute 40 fra Skagen til Ålbæk, du udtaler alle vi andre taler usandt, noget andet er du SKAWBO?

  • Ole Kongsted

    Skawbo in spe. Du har jo optrådt her i mange år gemt bag synonymet, men hvornår flytter du egentlig herop? Og hvornår sætter du dig mere grundigt ind i de problematikker du ofte har en kommentar til? Jeg tror ikke sommerhusejerne har så meget brug for en faderskikkelse, der siger, hvad de skulle have gjort. Dit råd viser mere, at du vitterlig er Skawbo in spe og Bjarne Mose, jeg genfortæller kun hvad ambulancefolk her på siden selv har skrevet. En af dem skriver, han har kørt ambulance i 30 år uden at mødt problemet. Hvad der er sandt eller falsk i den historie, kan jeg ikke sige noget om, men jeg tror på ham og andre der skriver det samme, og selvfølgelig taler vi om ambulancer med udrykning. Men jeg gentager til jer begge. Hvorfor bliver I ved med at slås for en udvidelse af en vej ingen har noget imod. Heller ikke de sommerhusejere i nævner? Ufatteligt at det konstant bringes ind i en hvilken som helst debat.

  • Skawbo in spe

    @Hr. Kongsted. Ambulancefolket sætter gang i det blå blink og hornet, hvorefter næsten alle bilister, på det nærmeste, kører ned i grøften for at give plads. Ambulancefolket kan ikke bruges som argument. Hvis man har købt sommerhus op af en hovedvej, har men selv bedt om støjen. Så bryder men sig ikke om bil og vejstøj, så havde et sommerhus i Lodskovvad nok været et bedre valg.

  • Bjarne Mose

    Svar til Ole Kongsted
    Ja nu er det sådan jeg har boet i Skagen i 40 år så lidt ved jeg da om fremkomligheden, det med ambulance ikke føler sig forsinket passer ikke, har selv oplevet tilbage i 2003 hvor min kone skulle overflyttes fra Skagen sygehus, der siger falkrederne selv vi bliver nød til og køre med blå blink hellers kan vi ikke komme frem, og et andet eksempel er selv om politiet eskorter så vil bilisterne ikke vige og det var polities egene ord

  • Ole Kongsted

    Bjarne Mose. Det er argumenter vi taler om og nu er det jo så ikke vejen, der er til debat i denne sammenhæng, men måde man udnytter en tragisk ulykke på, men lad os tage den vejen. Man kan ikke forlange, at du er inde i alt. Det kræver man følger med i alle de mange debatter, der har været. Det har du så ikke valgt at gøre. Jeg har ikke læst noget som helst sted, at der blandt sommerhusfolket er en konkret modstand mod vejen, måske heller ikke det modsatte, max, at man ikke tror det løser noget som helst, blandt de skeptiske. Derimod er der konstant nogle der gerne vil fremstille, de der kommer med konkrete og gode ændringsforslag som modstandere. Så er det lettere at række tunge efter dem. De der ikke tror det løser noget, har snarere holdt sig tilbage. Jeg har læst her i Skagen Avis, fra ambulancefolk, at det ikke vil gøre en forskel for dem at vejen udbygges. De kan sagtens komme frem, som det er nu.Men ingen har med deres skrækkampagner spurgt ambulancefolket før her på det sidste. Og deres svar passer bare ikke så godt, når nu nogle gerne vil bruge ambulancen som argument. Også det har man gjort i tyve år uden at have hørt en eneste ambulance have problemer med at komme frem. Det eneste der forsinker dem er rundkørslen og lyskryds. At sommerhusejerne kæmper for at få nedsat farten og end ikke forlanger mere end 70 km/t i sommerperioden, (normalen er altså 40-50 hvor jeg kører i tilsvarende områder) både grundet stadig forøget støj og de mange menesker til fods og cykel, der færdes lige der, er heller ikke noget nyt. Det har de gjort i tyve år, og nu da planen er at sætte farten yderligere op til 90 for at projektet kan være rentabelt. Når folk som Jens Borup siger, at der kommer mange flere lastbiler og mere turisttrafik og hele året, er det vel meget naturligt, de ikke sådan opgiver den kamp. De får jo at vide, at i kan regne med at det i i forvejen synes er slemt, bliver meget værre. Turisterne trækker så væk og ødelægger handlen i nærområdet. Husk også at udlejning af sommerhuse er en industriog arbejdspladser. Handlen rykkes til Skagen. Det er en meget lang historie, hvis alle detaljer skal med. Sommerhusejerne der mest er folk fra Frederikshavn kommune, er lovet støjdæmpende asfalt, og nedsat fart, og det vil man så ikke give dem. Hvordan skulle 3 km med en lidt lavere fart og noget støjdæmpende asfalt kunne skade de store arbejdspladsers fremkommelighed ? Det ville klæde erhvervslivet, at vise bare en lille smule forståelse og støtte deres store kunder. Som skrevet, turistbranchen er jo også en kæmpe industri. Alle steder i landet, hvor man bygger nye veje, og hvor der er meget trafik , eks Limfjordstunnelen, kæmper folk, og der var ingen eller få kampe, hvis man blot afsatte midler til at tilgodese både bilisterne og de der rammes. Du og andre forlanger hele tiden forståelse for de store arbejdspladser, men de store bosser viser kun foragt for samme gruppe af mennesker, der gerne vil have mindre støj i et område, der nu engang er et sommerhusområde. Det er det sidste, man ikke vil afsætte penge til. Og ja du læste rigtigt, ikke vil. Der er der ikke råd til, siges der altid. Dit forslag om at sætte farten ned til 80 er afvist. Så langt jeg nu er orienteret( bor fast på den anden side, men tager turen jævnligt er Skagen faktisk bedre rustet end store dele af landet med store arbejdspladser. Både med fast ambulancestation og med lægehelikopter, så det er ikke det der er hovedproblemet. 2+1 vejen er ganske enkelt ikke visionær nok. Som skrevet sidder jeg da ofte fast i en kø efter uheld selv på en firsporet motorvej, og kan ikke komme hverken frem eller tilbage, når først jeg sidder i den. I stedet burde man arbejde for en løsning med endnu en vej, der har direkte adgang til motorvejen. Når bilisterne sparer de 30 sekunder, som den nye strækning efter VD egne prognoser giver, så skal de jo fortsætte på en ny smal strækning i 25 km fra Rundkørslen i Ålbæk og til motorvejen Hirtshalsvej. Så jeg er blandt de, der gerne vil beholde vejen som den er nu og samtidig arbejde for, at vi får det vi alle fortjener, en ekstra vej og mere direkte vej for lastbiler og trafik til og fra færgerne og trafik fra motorvejen i Hirtshals. Jeg vil anslå at 2/3 af al trafik kommer herfra og ikke via Frederikshavn, der også er den langsomme vej.

  • Bjarne Mose

    Jeg vil støtte Jens Borup, der er behov for en tresporet vej til Skagen, kan ikke se hvad modstanderne har og have deres modvilje i, der vil ikke komme med eller ringere trafik til Skagen, det vil bare blive nemmere for den trafik der er, det er jo ikke sådan at nogle vil tage den vej fordi den er tresporet det vil jo kun være dem som skal til Skagen eller Hulsig da der kun er den vej, er det støjen man er bange for så lad da farten være 80 km. som den er nu fra rundkørselsen i Ålbæk og til Hulsig lige en lille bøn til de sommerhus ejeren der sider på terrassen og nyder solen og en kold øl i Bunken husk på der er nogle store arbejdes pladser i Skagen hvad vis nu en kommer til skader der, så vil det da være et stort plus at udryknings køretøj kan komme frem

  • Ole Kongsted

    Jeg er fuldstændig enig med de der skriver, det i den grad plat og mangel på situationsfornemmelse at bruge en dødsulykke til straks at lave indlæg i alle medier om det du synes er så vigtigt. Det styrker bestemt ikke din sag. Jeg er lastbilchauffør og sidder jævnligt i kø på 4 sporede motorveje efter uheld.Jeg er sikker på at min kollega i den norske lastbil er ret ligeglad med dine kampe. Kæmp for en alternativ vej fra Huslig forbi din bolig og videre ud til Motorvejen ved Hirtshals. Det giver mening.

  • Anders Jørgensen

    Kære Jens Borup

    Mit indlæg forholder sig alene til det du skriver og at du overhovedet skriver inden den afdødes og den tilskadekomnes pårørende har nået at sunde sig.
    Du har ytringsfrihed som alle andre, men kan du ikke bare vise 2 minutters barmhjertighed når det værst tænkelige er sket. Har du iøvrigt aktivt forsøgt at få noget af transporten konverteret fra biler til skibe? På nogle veje er det vedtaget at sænke hastigheden, b.la på den vej du selv bor på. Et godt eksempel til efterfølgelse.
    Du skriver at jeg ikke kan lide dig, det ved du jo ikke, men jeg beder dig venligt om altid at have det menneskelige aspekt in mente når du ytrer dig.

    Venlig hilsen
    Anders Jørgensen

  • Robin Thomsen

    Jeg er enig med jens i at det kun kan gå for langsomt med den vej.jeg holdt også i køen i de små 2 timer der
    Gik inden der blev ryddet og ingen beklagelse i det men det var også 2 timer hvor evt ambulancer med andre akutte syge ikke kunne komme forbi.
    Jeg bliver ærlig talt også lidt træt af at man kloger sig
    På hastig dobbelt optrukne striber og at der skal køres efter forholdene.
    Ingen kender endnu årsagen til uheldet.
    Endnu mindre forstår jeg hvad transport af fiskemel har med den meget grimme ulykke at gøre
    Men jeg er måske bare lidt træg til at fatte.

  • Jette Kvistgaarden

    Hvor er det trist at læse de forskellige kommentarer. Vi kan godt blive enig om det er kaos når der sker noget. Men hvem ved hvad der er skyld i ulykken. Om det er fart eller en der er blevet dårlig.det kan ske for os alle.

  • Morten Nielsen

    En 2+1 vej vil være OK løsning efter min mening.
    Se bare Grenå-vejen mellem Hornslet og Tirstrup. Den har mindsket antal ulykker til trods for masser af daglig trafik til og fra Djurland (Tirstrup lufthavn m.m.).
    Det er også eksemplet med 2+1 vej fra Sjællands Odde og til Holbæk. Det er også blevet en meget bedre og afslappende vej at køre på.

  • Kurt Frænde

    Jeg kan kun give jens fuld ret i hvad der skrives.
    Vejen er for “lille” på visse tidspunkter af året.
    Den tragiske ulykke, og vi ved ikke hvordan det skete, må ikke ske igen, så følg hvad Jens beder om, så får vi en god fremtid med vores veje.

  • Ejner Zobbe

    Jens Borup, allerførst synes jeg dit svar til Anders er lidt under dit niveau.
    Jeg kan ikke helt forstå, hvad vi skal med en 2+1 vej til Skagen, der udover adskillige indfletninger (som vi alle ved, danskerne er ret dårlige til) kommer til at spærre adgangen til flere meget benyttede afkørsler; ikke mindst taget i betragtning af den nye kæmpehavn, der forhåbentlig vil flytte, især dine, lastbiler med eksport fra fiskeindustrien fra vej/tog tilbage skibe.

  • Kære Anders Jørgensen
    Det har intet med populisme at gøre når det er sandheden man skriver
    Men at du ikke bare skriver at du ikke kan lide mig det ville være meget lettere i stedet for at komme med en dum smart kommentar de gange jeg har et indlæg
    Jens Borup

  • Tommy Rathcke

    Sæt hastigheden ned og lav samtidig dobbelt optrukne linket på vejen, det vil hjælpe. Det køres generelt alt for stærkt, på hele strækningen. Nej, en 2-1 vej, vil ikke hjælpe, tværtimod bare større fart og mere skade, både på materiel og natur.

  • Anders Jørgensen

    Jens Borup

    Ligegyldigt hvor bred eller smal en vej er skal der altid køres efter forholdene. At bruge endnu en forfærdelig og tragisk ulykke som bevis for noget som helst er ubehagelig populisme.

    Anders Jørgensen

  • Kell Christensen

    Sad i køen mod Skagen fra kl. 8.20 ved den frygtelige ulykke tæt på Bunken Camping. Efter et stykke tid vendte jeg bilen for at tage den eneste alternative rute mod Skagen, nemlig stranden fra Skiveren og derfra til Kandestederne. Måtte desværre sande at der nok skulle en firhjulstrækker til for at komme over åen. Retur til rute 40 og var fremme kl. 11.

  • Henning Lyk

    Dengang amtet blev nedlagt, (for mange mange år siden) havde man allerede set behovet for en bedre vej fra Skagen og sydpå, men amtets nedlæggelse blev en syltekrukke, så politikerne igen, igen kunne lukke øjnene og undlade at gøre noget som helst i vejsagen. Måske fjernelsen af mange statslige arbejdspladser også lullede politikerne i den vildfarelse, at behovet for en bedre vej til gavn for erhvervsliv og turisme kunne spares væk. Mon ikke de jævnlige ulykker på den hårdt belastede vej efterhånden må få politikerne til at reagere, ikke mindst til støtte for en af de mest aktive havne samt en meget stigende turisme, som særligt har vist sig, hvor andre turistområder pt. er stagneret.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvor mange dødsulykker skal der til?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER