Dissing & Las synger dansk

Foto: Dissing & Las.

Dissing & Las synger dansk

13. juli 2021 - kl. 5:16 - af

Ingen sommer i Skagen uden musik fra Dissing-familien. Selv i corona-året 2020 lykkedes det at gennemføre en koncert med trioen Dissing & Las, og i år vender de tilbage.

Skagen Musik- og Teaterforening har arrangeret en aften i Skagen Kirke med brødrene Jonas og Rasmus Dissing samt deres faste musikalske makker Las Nissen. Tirsdag den 20. juli kl. 19.30 spiller trioen et program med titlen ”De bedste danske sange”.

Hvad der er bedst, afhænger af ørerne, der hører. Dissing & Las beskriver her, hvordan repertoiret til koncerten er blevet udvalgt:

“Vi sad en aften og drømte os hen.. Ah, tænk hvis det var os der havde lavet Barndommens Gade, ..eller Skygger af skønhed, …eller den, …eller den..”

”Og så blev vi enige om at lade som om. Og prøve at synge dem, som var det vores. Hvilket det jo på en måske også er. For det er sange vi allesammen ejer i vores hjerter”, lyder det fra den trio, som nu i mange år har været en fast del af sommer-traditionerne i Skagen – tidligere sammen med brødrene Dissings far Povl.

“Vi tager hvad vi vil fra vores egne album, og så de sange på dansk, vi bare MÅ have med denne aften. Hovedsageligt sange fra de sidste par århundreder, men det er ingen regel.”

“Vi vil gerne fremføre tekster med almen gyldighed og håb. Tekster som kan høres og forstås forskelligt, alt efter hvem man er. Holdningsfyldte uden at være fingerpegende, og som handler om rigtige mennesker og relationer. Smukke melodier med akkorder, der taler til noget basalt i os.” Sådan lyder årets programerklæring fra Dissing & Las, der har etableret sig i toppen af den danske blues og rock-scene.

Billetterne til koncerten sælges ved døren til Skagen Kirke fra kl. 19, tirsdag den 20. juli. Billetprisen er kr. 200, medlemmer af Skagen Musik- og Teaterforening kommer ind til halv pris.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dissing & Las synger dansk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER