Christina Lykke (SF): Folkeskolen er under pres økonomisk og indholdsmæssigt

Christina Lykke (SF): Folkeskolen er under pres økonomisk og indholdsmæssigt

28. juli 2021 - kl. 10:00 - af

Folkeskolen – folkets skole – stedet hvor vi mødes på tværs af social klasse, etnicitet og køn. Sådan har det været siden 1953 har Grundloven fastslog, at undervisning i Folkeskolen skal være gratis, og dermed en en lige mulighed for alle børn.

I dag tegner der sig desværre et andet billede.

Forældrene til godt 21% af 1. klasseeleverne vælger i dag at sende deres børn i privatskole. I 2007 var procenten 8,8.

Udviklingen bekymrer mig. Det er de ressourcestærke forældre, der sender deres børn i privatskole, og dermed bliver folkeskolen, hvis den tendens fortsætter, ikke et spejl af samfundet. Det er sundt for børn fra veluddannede hjem, hvor begge forældre er i arbejde, at møde børn af kontanthjælpsmodtagere og børn, som skal inkluderes, og ligeledes omvendt.

Årsagerne til denne uheldige udvikling er flere:

Folkeskolen er under pres økonomisk og indholdsmæssigt. Selv om vi i Frederikshavn har forsøgt at friholde skoleområdet fra voldsomme besparelser, så har vi stadig klasser med 28 børn. Vi har for få ressourcer til inklusion, og der har været problemer med at implementere folkeskolereformen. Både den understøttende undervisning og de lange skoledage. Det er ved at komme i orden nu, men jeg tror, nogle forældre har valgt folkeskolen fra pga. de lange skoledage. Dertil kommer, at vi også har været nødt til at lukke skoler og lægge nogle sammen. Nye fri – og privatskoler er i den forbindelse opstået. Endelig har den tidligere regering forbedret de private skolers økonomi ved at forhøje den pct., privatskolerne får pr. elev. Så privatskolernes økonomi er blevet forbedret, samtidig med at folkeskolen har måttet skære ned.

Jeg håber, partierne i rød blok vedkender sig at være børnenes parti, og at der generelt kommer flere ressourcer til folkeskolen, ligesom jeg forventer, at klasseloftet sænkes, testene afskaffes, og at inklusionen får bedre vilkår. Det er alle punkter, hvor privatskolerne har haft en klar fordel.

Christina Lykke
Byrådsmedlem SF

7 kommentarer til “Christina Lykke (SF): Folkeskolen er under pres økonomisk og indholdsmæssigt” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

7 kommentarer til “Christina Lykke (SF): Folkeskolen er under pres økonomisk og indholdsmæssigt”

  • Mobning er aldrig af det gode, men når man nu er fortaler for at den almindelige dansker skal bruge folkeskolen, og ikke privatskolen, hvorfor flytter man så sit barn til an privatskole, frem for an anden folkeskole?
    Som jeg skrev tidligere, så er der frit skolevalg, og der er masser af folkeskoler at vælge imellem i København, især hvis etniciteten er underordnet.

    https://www.dingeo.dk/skole/

    Skriv København i søgefeltet.

  • René Kibsgaard Frandsen

    Helt enig Chresten Sloth Christensen, det du skriver er faktuelt korrekt. Det er på grund af at mobning, på grund af forældrene er politiker. Jeg tænker herpå TV serien Borgen, hvor det var med i, det her er bare en virkelig historie. Det er et problem, er dem som gerne vil stille op i politik. Lader være med det, på grund af den offentlige gabestok, den taget jeg afstand fra. God weekend.

  • Chresten Sloth Christensen

    Tak for respons Steen. Din statistiske viden er imidlertid ikke dokumentation for din påstand: i eet af de nævnte tilfælde ved jeg tilfældigvis, at skoleskiftet konkret handlede om mobning, fordi moderen var politiker og ikke om hverken etnicitet eller multikulturalisme.

  • @ Chresteen Sloth Christensen

    Jeg tror ikke man behøver at være Sherlock Holmes for at finde årsagen til farvellet til folkeskolen.
    Mette Frederiksen flyttede først datteren, og to år efter sønnen, til Hareskovens Lilleskole, hvor elever af dansk herkomst i 2020 udgør 96,5%.
    Helle Thorning flyttede sin datter til Ingrid Jespersens Gymnasieskole, der ligger på Østerbro, blandt det bedre borgerskab, hvor antallet af elever af dansk herkomst i 2020 udgør 97,4%.
    Pia Olsen Dyhr har efter sigende flyttet datteren til Livets Skole i Vanløse, hvor antallet af elever af dansk herkomst i 2020 udgør 96%.
    Hvis man virkelig gik ind for folkeskolen, kunne man jo gøre brug af det frie skolevalg, men det gjorde man ikke.
    Pia Olsen Dyhr boede som bekendt i Brønshøj, hun kunne så have valgt Tingbjerg Skole, hvor antallet af elever af dansk herkomst pt udgør 13%.
    Pia Olsen Dyhr fik dog i den sidste ende også selv nok af Brønshøj, og flygtede derfra, og købte i stedet en lejlighed til 8.000.000kr på Teglholmen, i god afstand af alle de problemer pøblen må døje med.

    https://www.tv2lorry.dk/kobenhavn/toppolitiker-har-faet-nok-af-utryg-hverdag-nu-ma-der-gores-noget

  • Chresten Sloth Christensen

    Og du Steen Schou skriver naturligvis altid ud fra fakta, så du ved naturligvis, at de nævnte politikere har fravalgt folkeskolen p.g.a. multietnicitet og flerkulturalisme?

  • I 1953 talte man overhovedet ikke om etnicitet i Folkeskolen, det var først efter den fatale dag i juni 1983 det blev aktuelt.
    Det har bl.a. tidligere statsminister Helle Thorning, nuværende statsminister, Mette Frederiksen, samt senest din egen partiformand, Pia Olsen Dyhr, alle taget konsekvensen af, og flyttet deres børn i privatskole.
    Multietnicitet og flerkulturalisme lyder godt på papiret, men fungerer sjældent i praksis.

  • Jens Vadet Poulsen

    Det er prisværdigt at Christina Lykke ønsker at arbejde for bedre vilkår for vores folkeskoler – og det er sikkert også påkrævet.
    Det er derimod ikke korrekt at påstå at de private skolers stigende tilslutning alene kan tilskrives, at det er de ressourcestærke forældre der vælger dem.
    Elevsammensætningen på de private skoler er ikke væsensforskellig fra den i folkeskolen, når vi ser på hele sektoren.
    Lige som der findes folkeskoler der overvejende har ressourcestærke forældre, så er det samme tilfældet for de private skoler. Det der er bestemmende for elevsammensætningen, er hvor skolen ligger – vi bosætter os nemlig der hvor vi “ligner” de andre mest (uddannelse og indtægt).

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Christina Lykke (SF): Folkeskolen er under pres økonomisk og indholdsmæssigt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER