Målstregen for ikke-digitale borgere flyttes konstant

16. august 2021 - kl. 6:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

I en rapport, som blev offentliggjort tidligere på året, sætter KL og Digitaliseringsstyrelsen fokus på de problemer, som handler om meget forskellige borgere, der på den ene eller anden måde bliver mødt af digitale forhindringer i deres hverdag.

Rapporten var til behandling på det seneste møde i Ældrerådet i Frederikshavn Kommune forleden.

Her blev det påpeget, at det vurderes, at de digitalt udsatte borgere udgør 17-22 % af den voksne befolkning.

Tallet vil være højere, hvis man inkluderer pludseligt opståede og særligt vanskelige livssituationer hos dem, der normalt klarer sig selv. Hertil kommer de mange pårørende, der står ved siden af for at hjælpe, som også møder forhindringer i det digitale univers.

7,5 % af befolkningen er fritaget for Digital Post. Et flertal af dem kan heller ikke på egen hånd gennemføre en selvbetjeningsløsning. Man taler også om, at de er hindret i digital inklusion.

Verdens bedste til offentlig digitalisering

Rapporten slår fast, at for anden gang i træk er Danmark i 2020 blevet kåret som verdens bedste land til offentlig digitalisering.

Det er til manges glæde, at vi lever i et digitaliseret samfund; men der er dog borgere, som ikke kan følge med eller klare sig selv under digitaliseringens vilkår. For de borgere er den digitale udvikling en målstreg, der konstant flytter sig. 

Syv barrierer
Rapporten peger på 5 barrierer, der kan stå i vejen for, at en borger kan begå sig digitalt på lige fod med flertallet.

En borger kan blive mødt af en enkelt barriere, men ofte udfordres man af flere barrierer på en gang. På den måde kan barriererne også have en forstærkende effekt på hinanden:

1. Løsninger passer ikke med borgers valg af device
2. Svage digitale færdigheder
3. Svage administrative færdigheder
4. Svage færdigheder i skriftligt dansk
5. Få muligheder for digitale stedfortrædere

Herudover beskrives to barrierer, der forholder sig specifikt til det at være fritaget fra Digital Post og ikke kunne anvende selvbetjeningsløsninger:

6. Manglende og/eller vanskelige alternative veje.
7. Manglende muligheder for digitale stedfortrædere (selvom borgeren er fritaget).

Digitalisering med omtanke

Udfordringsbilledet er ikke enkelt, men derimod en kompleks sammensætning af problemstillinger med en lige så mangfoldig sammensætning af borgere, der på den ene eller anden måde bliver mødt af forhindringer i deres hverdag.

Med rapporten, som undervejs er kommenteret af borgerservice i 6 kommuner, heriblandt Frederikshavn, understreges den høje kompleksitet, der kendetegner mødet mellem borgeren og de offentlige myndigheder. Rapporten tydeliggør også en nødvendighed af, at der er fokus på at digitalisere med omtanke og med borgeren for øje uanset vilkår, muligheder og kompetencer, så digitaliseringen ikke skaber barrierer, men derimod baner vejen for alle borgere!

Nyt på vej

Hver gang en enkelt komponent ændres, kan det have store konsekvenser for den borger, der ikke kan følge med på egen hånd. Det kan være en borger, der fx ikke kan installere NemID Nøgleapp selv.

Efter sommeren 2021 implementeres blandt andet MitID, der erstatter NemID som national ”eID-løsning”, og i efteråret følger den nye Digital Post-løsning, der også kræver omstilling og nye vaner for borgerne.

”Mit Overblik” er under opbygning, og med en kommende ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi vil nye initiativer blive igangsat. For digitalt udfordrede borgere kan det være krævende at følge med den offentlige digitalisering.

Men digitalisering af den offentlige sektor er kun en del af den digitale virkelighed, borgeren skal forholde sig til. I store dele af den private sektor går udviklingen endnu hurtigere. Digitaliseringen har bredt sig ud i hverdagen og har ikke kun ændret, hvordan vi går i banken eller kommunikerer med blandt andet forsikringsselskaber, teleudbydere og energiselskaber.

Vores hverdag er ændret

Den digitale kommunikation er ikke længere noget, der kun hører hjemme på en pc eller i en mobiltelefon. Udviklingen har på kort tid ændret, hvordan vi betjener biler, varmepumper, betaler i bussen, for parkeringsplads osv.

På internettet skal man navigere i et opmærksomhedskrævende miljø, hvor små handlinger kan få store konsekvenser. Man skal forholde sig til store mængder af reklamer, cookiemeddelelser, nyhedsbreve, rabatordninger og afbetalingsordninger – og sårbare borgere kan hurtigt blive hvirvlet ind i situationer, der kan være vanskelige at komme ud af igen, fordi de ikke er bevidste om, hvad de siger ja til eller forstår konsekvenserne af et enkelt klik.

Nedsat funktion og talblindhed

Hos borgere med kognitiv funktionsnedsættelse og talblindhed kan konsekvenserne hurtigt vokse sig store, når al modstand og friktion i løsninger og services fjernes.

Fælles for de digitalt usikre eller ikke-digitale borgere er, at de søger hjælp hos nogen, de har tillid til, og som har tid og tålmodighed til at hjælpe.

De borgere, der har sværest ved at begå sig, har ofte brug for hjælp til mere omfattende opgaver, der tager tid at løse og går på tværs sektorer og myndigheder.

Det forventes, at der fortsat vil være en mindre gruppe, som aldrig bliver digitale eller i en periode ikke er digitale. For at være inkluderet i samfundet, skal der fortsat være tydelige og funktionsdygtige veje for disse borgere.

For denne gruppe vil det være gavnligt med et fokus på tydelige alternative veje, når det gælder informationssøgning, selvbetjeningsløsninger, sagsprocesser og kommunikation med offentlige myndigheder.

I det hele taget er der brug for nye tanker og bevidsthed om, hvordan alternative veje kan udformes, da den gamle, analoge vej netop er ved at forsvinde.

Link til hele rapporten:

https://danske-aeldreraad.dk/i-danmark-flytter-maalstregen-sig-konstant-for-de-ikke-digitale/

samt:

https://digst.dk/digital-service/digital-inklusion/rapporter-og-analyser/

Tekst: Per Rye