Nu kan alle komme på højskole igen i Skagen en gang om ugen

Nu kan alle komme på højskole igen i Skagen en gang om ugen

2. september 2021 - kl. 5:08 - af

FOF Højskolen i Skagen er klar med det gode tilbud om at være med til foredrag igen – sammen – en gang om ugen.

Sidste efterår blev hele sæsonen aflyst, da smitterisikoen steg og ALT lukkede igen tæt fulgt af nordjysk nedlukning og landsdækkende nedlukning.

I foråret så det hele så lyst ud igen; i maj måtte aftenskolen åbne igen, og den 2. juni kom den glade nyhed til alle de tidligere tilmeldte, at vi i FOF Vendsyssel arbejdede på fuld fart for at kunne tilbyde de 7 FOF Højskoler igen.

Sidst i juni kunne vi fortælle, at programmerne for alle FOF Højskolerne endelig var klar, og alle tidligere interesserede blev direkte inviteret til at snuppe en plads!

Jo, man må gerne give fordele til de, som plejer at være med!

Derfor fik de mange tidligere deltagere som de første mulighed for at se programmerne på hjemmesiden og kunne købe lige den højskolepakke, hver især ønsker sig. Så fik også alle på ventelisterne det hele at se – og til sidste alle andre. Lige nu har over 500 valgt den pakke, de ønsker sig, på den af FOF Højskolerne, som passer dem bedst, og et par af FOF Højskolerne er tæt på udsolgt. Men der er stadig pladser på andre – også i Skagen!

Højskoledage i den mørke tid er en god tradition, og et fast punkt i kalenderen for mange uge efter uge.

Ikke alt er som det plejer, men det er ikke nødvendigvis dårligt. Forandring fryder? Jo det gør!

De nye er for eksempel at i stedet for en lang højskolepakke på 20 foredrag, som man måske ikke få fuldt udbytte af, så kan man vælge at købe kun en efterårspakke frem til jul og/eller den fine forårspakke efter nytår. Det bliver en mulighed også fremover, fordi vi har fået flere opfordringer til at gøre det. Der kan være flere grunde til, at man vælger en kortere pakke af gangen, og det er nu muligt. Man må også gerne købe det hele og være sikker på plads!

Det nye er også, at det hele kan ses af alle på FOF Vendsyssel hjemmeside www.fof-vendsyssel.dk og købes der direkte.

Det har også været et ønske fra mange, så man ikke er afhængig af at få et girokort.

Mange har allerede benyttet sig af muligheden for at shoppe online, og hvis man så tænker ”Det er altså ikke lige mig at bruge mit dankort på den måde”, så er man så hjertelig velkommen til at ringe til vores kontor og der melde sig og betale via netbank, som man plejer. Ingen problem!

Det er naturligvis også et stort ønske, at vi igen kan synge Højskole sang! Og som reglerne er nu, så må vi, så kan vi, og så vil vi!

Men skulle reglerne ændret sig, så må vi indrette os på det.

Det er en vigtig del af en højskoledag at synge højskolesang sammen før der åbnes for dagens foredrag.

Højskoleemnerne er mange og blandede. Det handler om livet hele vejen rundt!

Musik, kunst, historie, kulturmøder, filosofi, samfund, politik, og med både lokale foredragsholdere og hentet ind fra hele landet.

Det er også vigtigt at få den gode snak i pausen, og måske endda en kop kaffe.

FOF Højskolerne er livslang læring, højskolesang og ikke mindst den gode pause!

Vi glæder os over, at alt igen er muligt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu kan alle komme på højskole igen i Skagen en gang om ugen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER