FF Skagen lukker fabrik i Hanstholm ….

FF Skagens aktiviteter kører uændret året ud, hvorefter fabrikken i Hanstholm lukkes, mens der også foretages yderligere tilpasninger i Skagen. Fotos: FF Skagen.

FF Skagen lukker fabrik i Hanstholm ….

8. september 2021 - kl. 17:41 - af

…og foretager yderligere tilpasninger i Skagen.

Faldende kvoter fører til færre fisk, mens flere fiskemelsfabrikker på markedet fører til øget konkurrence om fiskene. Fiskemel- og olieproducenten FF Skagen tager den uundgåelige konsekvens af situationen på markedet og lukker fabrikken i Hanstholm.  

De seneste år har været krævende for FF Skagen. Trods historisk høje priser på fiskemel og olie, så har reducerede kvoter og høje priser på råvarerne udfordret virksomheden. Derudover har Brexit ramt hele fiskerisektoren. I løbet af de seneste fire år er der åbnet fem nye fiskemelsfabrikker, 3 i Østersøen og 2 i Norge. Samtidig er kvoterne faldet markant gennem den seneste årrække. Der er altså færre fisk på markedet og flere om at aftage dem.

”Vi har på hele branchens vegne kæmpet med at råbe biologerne og politikerne op, men indtil videre uden held, for kvoterne er fortsat på vej ned ad bakke uden et fremtidigt håb om et opsving. Vi står simpelthen med alt for stor kapacitet til alt for få fisk,” siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson.

Sidste år måtte virksomheden igennem en fyringsrunde, men efter endnu en væsentlig reduktion i mængden af fisk i år har det endnu engang været nødvendigt at tilpasse virksomheden situationen på markedet. I Hanstholm er der i dag 45 medarbejdere, og forhandlinger er indledt med tillidsvalgte om processen videre.

”Vi har altid sagt, at så længe der er fisk og kvoter til rådighed, vil fabrikken i Hanstholm ikke blive lukket. Men netop fisk og kvoter er, hvad der mangler og har manglet længe. Vi er utroligt kede af, at det rammer vores gode og trofaste medarbejdere, men vi ser ingen anden udvej end at skære endnu mere ind til benet. Jeg vil understrege, at det er dybt frustrerende at nå hertil, fordi biologerne år på år fejler i deres beregninger af kvoter,” siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson.

Fortsat aktivitet i Hanstholm

Virksomheden understreger, at den fremover fortsat vil købe fisk og servicere skibene i Hanstholm. Fremadrettet vil landingerne dog efterfølgende blive kørt til bearbejdning på fabrikken i Skagen. Derudover bibeholder virksomheden lejeaftalen på Hanstholm Havn.

”Hanstholm er en stærk lokation, såfremt fiskekvoterne i Nordsøen ændrer sig i fremtiden, så vi håber, lejeaftalen på den ene eller den anden måde kan være en fremtidssikring for FF Skagen,” siger Johannes Palsson.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'FF Skagen lukker fabrik i Hanstholm ....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER