Kirkekoncert med Thomas Eje

Kirkekoncert med Thomas Eje

15. september 2021 - kl. 8:20 - af

I håb om, at vi endelig har lagt Corona’en bag os og kan byde hverdagen velkommen igen, er Lions Skagen- Anna Ancher nu klar med den traditionelle julekoncert og har fornøjelsen af endelig at kunne byde Thomas Eje velkommen til Skagen Kirke.  Når der står ”endelig” , er det, fordi koncerten allerede var planlagt i 2020, men desværre måtte indstilles netop grundet corona-retningslinierne.

Koncerten afholdes TIRSDAG DEN 7. DECEMBER 2021 I SKAGEN KIRKE KLOKKEN 20.00.  ( dørene åbnes klokken 19.00)

Thomas Eje er selvfølgelig kendt som den ene tredjedel af Linie 3, men ud over det er han skuespiller, entertainer, musiker, sanger, komiker, parodist og kunst maler – og hvis man skal male et billede af julen som højtid, kan det bedst fortælles af ham selv: ”Lige siden jeg var barn, har jeg holdt af højtiden”, fortæller Thomas. ”Ikke mindst duften af gran, hyggen med lys på træet, gaverne og samværet med alle dem, vi holder af. Julen er jo også tankerne til alle dem, der ikke er der mere og dem, der er for langt væk. Julen kan på en eller anden måde hive os ud af hamsterhjulet og gøre os menneskelige. Menneskelighed – det er et godt budskab.”

Thomas’ omdrejningspunkt er musik, og julen er fyldt med sange og stemninger. Kærlighed, samvær og det højtidelige er i centrum. Thomas har fyldt sin bil op med instrumenter og medbringer sin pianist, Mads Granum på sin turne rundt i det danske land. I øvrigt kender vi Mads Granum fra en fantastisk koncert i kirken heroppe i august måned.

Glæd jer til julen, og sæt allerede nu et kryds i kalenderen, så du får chancen for at opleve Årets Julekoncert med Thomas Eje, som tager dig med på en musikalsk kanerejse over de traditionelle danske og udenlandske julemelodier. Destinationen er julestemning, og undervejs bliver du budt på musik, sang og et godt grin.

Billetsalget starter den 16. september 2021, prisen er 275 kr ( incl. Gebyr), og billetterne kan købes:

www.skagenbilletten.dk

Hos Toppen af Danmark ( det tidl. Skagen Ure) Sct. Laurentiivej 6 b, 9990 Skagen

Hos Galleri Bo, Havnevej 10, 9990 Skagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kirkekoncert med Thomas Eje' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER