Læserbrev: Hvad er forskellen ?

Arkivfoto.

Læserbrev: Hvad er forskellen ?

23. september 2021 - kl. 9:46 - af

Tirsdag den 21. september kl. 20:24 havde jeg nær fået kaffen galt i halsen, da jeg hørte borgmester Birgit Hansen med overbevisende stemme plædere for, at Frederikshavn Kommune nu begærer tvangsauktion over Dybvad skole. Hvis man ikke så indslaget, kan det ses her: https://www.tv2nord.dk/nyheder/21-09-2021/1930/1930-21092021?clip=7a1072f0-580f-41c0-a67d-865f301a4c10 5:09 minutter inde i udsendelsen.

Siden 2007 har den tidligere kasernegrund, Jens Winthers vej henligget som en ruin i form af et opgivet byggeprojekt. Byggeriet er til trods for flere påbud til ejer Bill Nielsen ikke afskærmet. Der henligger således store mængder af byggeaffald m.m. samt et spøgelseshus i form af et ikke færdiggjort prøvehus. Alt sammen til stor gene for det omgivende boligkvarter. Det samme er i øvrigt gældende for den tidligere Skagen Radio og Produktionsskolen/SUC på nabogrundene. I alle tre tilfælde er der tale om visuelt skæmmende ejendomme, der har negativ indflydelse på attraktionsværdien af de nærliggende ejendomme. I den søndre ende af Jens Winthers vej skilter kommunen grotesk nok med vandresti til naturreservatet ved Skagen Odde og Naturcenter.  Borgmesteren og det øvrige byråd kan imidlertid ikke i noget lovkompleks finde lovhjemmel til at gribe ind. Som jeg ser det, er der lovhjemmel i planloven, byggeloven, miljøbeskyttelsesloven og byfornyelsesloven.

Mit spørgsmål til Birgit Hansen er efter indslaget i TV NORD: Hvad udgør forskellen mellem Dybvad skole og Skagen Kaserne?

Med venlig hilsen

Inger Støtt

11 kommentarer til “Læserbrev: Hvad er forskellen ?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

11 kommentarer til “Læserbrev: Hvad er forskellen ?”

  • Kære ligeså anonyme Inger Støtt. Grunden til at du ikke kan gennemskue hvem jeg er, og jeg ikke ved hvem du er, kan jeg ikke svare på. Jeg har ingen oplysninger om grundejerens gæld eller forpligtigelser overfor kommunen. Jeg kender bare reglerne og jeg stoler på den kommunale forvaltning. Derfor er jeg overbevist om at de havde grebet ind hvis de havde mulighed og lovhjemmel til det.

  • Hvis man går ind på Tinglysning.dk kan man se, at kommunen ikke har pantlyst gæld i ejendommen!

  • Hej anonyme Martin B.
    Presseetisk ville det være mere reelt at opgive en gennemskuelig afsender, der kan relateres til en mere reel eksisterende person end ”MARTIN B.” Men pyt nu med det, hvis du ønsker at ytre dig i det skjulte.
    Du henfører i dit indlæg til, at ejeren af den tidligere kasernegrund i Skagen ikke skylder Frederikshavn kommune penge som årsag til ikke at være forpligtet til at holde ejendommen i sømmelig stand. Med henvisning til den private ejendomsrets ukrænkelighed skal dette roderi på 3 matrikler i Skagen ifølge dig legitimeres. Betyder det, at man som privat grundejer kan boltre sig på egen grund – blot man ikke skylder kommunen penge?
    Og: HVORFRA har du egentlig dine oplysninger om, at grundejer ikke skylder kommunen penge? Det ved offentligheden da vist intet om?
    Med venlig hilsen
    Inger Støtt

  • Helle Christensen

    Martin B. Vi bliver nok aldrig enige, men jeg syntes, at det er uartigt, at naboerne til kasernegrunden hver dag igennem flere år har måttet stå op til så trist et syn.
    Og disse mennesker kan jo ikke engang flytte væk, for hvor skal de flytte hen? Der er ingen ledige almennyttige boliger i Skagen.

  • Den eneste grund til at kommunen kan gribe ind i Dybvad, er at Regningerne ikke er blevet betalt. Grundskyld,Hegnopsætning o.s.v. I Skagen bliver regningerne betalt,derfor kan man ikke bare bestemme over folks private ejendom.. Det hører til rygraden i den danske grundlov..Den private ejendomsrets ukrænkelighed. At visse personer udnytter det til det ekstreme, er kedeligt. Men ligefrem at foreslå at man kan udstykke en fremmed mands ejendom, er jo nærmest uartigt

  • Karen-Eva Dalgaard

    Vi har også den gamle produktionsskole liggende. Et dejligt, skjult tilholdssted for unge,der ikke ønsker indblanding!! Mon ikke kommunen også ejer denne skole?
    Men disse bygninger er modsat kasernegrunden omgivet af gamle træer og anden urskov, derfor falder de ikke så meget i øjnene. Men en øjebæ er det ligegodt.

  • Det hjælper ikke at spørge borgmesteren, hun vil ikke svare på spørgsmål, jeg har forsøgt flere gange at få svar her på avisen, også efter borgmester har haft et indslag her på siden.

  • Helle Christensen

    BETALER SINE REGNINGER!!!
    Enhver borger med respekt for sig selv, ville aldrig efterlade sig sådan en gang rod.
    Nu må FREDERIKSHAVN KOMMUNE træde i karakter.

  • Betaler sine regninger, nuvel
    Men vel ikke for skagen radio og det gamle suc? Kommunen har travlt med at udstykke grunde nord af brovandeskolen, brug dog i stedet de arealer der bare ligger brak

  • Forskellen er at: Bill Nielsen betaler sine regninger.

  • Marianne Bindslev

    Helt enig. Så sandt, så sandt. Jeg blev også noget lang i spyttet, da jeg så indslaget i tv.
    Det kunne jo ikke gå hurtigt nok med at få lukket, slukket og revet ned i sin tid på kasernen.
    Attraktionsværdi er selvfølgelig vigtig, men synet af forfald og mislighold berører os alle.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Hvad er forskellen ?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER