Energioptimering sparer op til 20 pct. brændstof

Energioptimering sparer op til 20 pct. brændstof

5. oktober 2021 - kl. 10:00 - af

Norsk fiskerirederi høster kontante frugter af den ombygning af fiskerfartøjer, som Skagen-virksomheden NOENCO beregner og Karstensens Skibsværft udfører. Nu regnes der på fartøj nr. 2.

Ivan Ulsund A/S er et familieejet fiskerirederi, der driver to store trawlere med hver to besætninger – i alt 40 ansatte. Ud over lønninger er brændstof den største omkostning, og derfor er der konstant fokus på teknologi, der kan spare brændstof.

I 2020 foretog NOENCO en analyse af optimeringsmulighederne i trawleren ”Brusøyskjær”. Trawleren er bygget hos Karstensens Skibsværft i Skagen i 2004 og blev købt af Ulsund-rederiet i 2018. Analysen blev udført af energikonsulent Erik Mortensen, NOENCO, der i sin rapport anbefalede to tiltag: En katalysator til reduktion af NOx-udledning og teknologi til drift med flydende frekvens.

– Flydende frekvens gør det muligt at omdrejningsoptimere motoren i forhold til belastningen, og teknologien har potentiale til at reducere brændstofforbruget med op til 20 pct., forklarer Erik Mortensen.

Katalysator og flydende frekvensteknologi blev installeret i foråret, og ”Brusøyskjær” har nu haft et halvt år i drift.

– De seks måneders drift har været påvirket af corona-situationen, så vi har ikke tilstrækkelige data til at dokumentere effekten fuldstændig, men de foreløbige tal ser yderst lovende ud. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med NOENCO og har derfor bedt dem om at regne på energioptimering af vores største fartøj, ”Trønderbas”, siger reder Ivan Ulsund.

NOENCO har i første omgang foretaget en screening af optimeringspotentialet og er nu i gang med at indhente priser og udføre de endelige beregninger. ”Trønderbas” har allerede katalysator, så her gælder det alene brændstofoptimering. Rederiet havde overvejelser om at udskifte skibets propeller til en mere energieffektiv type.

– Den optimale løsning for dette fartøj ser imidlertid ud til at være flydende frekvens samt peak shaving via akselgeneratoren og en batteripakke. Og det er en noget billigere løsning. I søgang varierer belastningen meget, og det kompenserer motoren for ved at give gas op ad bølgerne og reducere omdrejningerne ned ad bølgerne. Men det koster ekstra brændstof. Peak shaving barberer disse spidsbelastninger væk ved at akselgeneratoren producerer strøm til batteripakken ned ad bølgerne og bruger batteristrømmen til at give motoren et ekstra skub op ad bølgerne. Derved kan skibets motor køre med et jævnt omdrejningstal, som sparer voldsomt på brændstofforbruget, forklarer Erik Mortensen.

NOENCO har med succes udført energioptimering af en række danske og norske fiskerfartøjer. Det er muligt at få indblik i resultaterne ved at besøge NOENCO’s stand på fiskerimessen DanFish i Aalborg Kongres og Kultur Center 13. til 16. oktober 2021.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Energioptimering sparer op til 20 pct. brændstof' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER