Cosmos Trawl bygger ny trawlterminal på Etape 3 på Skagen havn

Cosmos Trawl bygger ny trawlterminal på Etape 3 på Skagen havn

7. oktober 2021 - kl. 10:32 - af

Cosmos Trawl A/S hvis historie i Skagen, går helt tilbage til 1879, har fra 1. marts 2022 lejet sig ind på 8.000 m2 på etape 3 – den nye havneudvidelse.
Her vil Cosmos Trawl opføre et nyt vodbinderi på 4400m2 samt kontorfaciliteter på 250 m2 og forventningen er, at man vil kunne flytte ind inden udgangen af 2022.

Rammerne om Cosmos Trawls nuværende vodbinderi på Havnevagtvej er ganske enkelt blevet for små.
I takt med at fiskefartøjer gennem årene er vokset i størrelse, er efterspørgslen på store trawl steget, og der er således ikke længere plads til de store trawl inde i vodbinderiet. Derfor har man i den seneste tid rykket arbejdet ud på kajen, hvor medarbejderne under åben himmel i alt slags vejr, har udført deres arbejde.

Den nye trawlterminal på 4400m2 kommer til at indeholde alle moderne hjælpemidler, såsom kraner og trawlspil, der vil lette vodbindernes arbejde. Når de nye faciliteter står klar til indflytning, vil arbejdet primært foregå indendørs.

”Udviklingen er helt klart til at tage og føle på. Der er sket meget siden dengang fiskerne kunne aflevere deres trawl til reparation i en trækvogn på kajen, hvor vodbindere stod klar til opgaven. I dag kræver det en 25 tons lastbil til at håndtere de store trawl.” siger direktør for Cosmos Trawl A/S, Michael Lassen.

Direktør Michael Lassen glæder sig til at virksomheden kan tage de nye faciliteter i brug og han fortsætter: ”Det er alfa omega at skabe gode rammer og bedre konditioner for vores dygtige medarbejdere, og samtidigt glæder vi os til at servicere vores kunder i et nyt og top moderne vodbinderi.”

Hos Skagen Havn er havnedirektør Willy B. Hansen meget tilfreds med den nye aftale. Med lejemålet på etape 3, tager Cosmos Trawl således hul på et nyt kapitel i historien. Willy B. Hansen udtaler: ”Det er glædeligt for havnen at Cosmos Trawl rykker deres aktiviteter ud på Etape 3, hele det nye område er netop tiltænkt virksomheder der har brug for god plads. Dét får de på det nye areal. Cosmos Trawl er en vigtig del af den palette, som servicevirksomhederne på havnen udgør. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde til gavn for fiskere og virksomheder.”  

Cosmos Trawl A/S er ejet af islandske Hampidjan Group.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Cosmos Trawl bygger ny trawlterminal på Etape 3 på Skagen havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER