Handelsskoleelever er begejstret for iværksætteri

Handelsskoleelever er begejstret for iværksætteri

18. oktober 2021 - kl. 10:31 - af

På Frederikshavn Handelsskole er eleverne på 1. år på EUX lige nu i gang med et undervisningsforløb i faget Innovation, der tager afsæt i erhvervsuddannelsernes faglighed og kreativitet. Det kulminerer i en iværksætterkonkurrence for eleverne i uge 43.

I Kickstart Programme skal elever i grupper sammen udvikle en virksomhed. Som afrunding på forløbet dyster eleverne om at vise det bedste grundlag for at starte selvstændig virksomhed. Det sker til en lokal finale, og – for de allerbedste idéer – også en national finale.

”Vi har arbejdet med problemstillinger, som vi har skulle løse. Det har været sjovt at arbejde på denne måde. Det har været kreativt og anderledes, og så har det været en god måde at lære hinanden at kende på. Vi startede på skolen i august i år og kender derfor ikke hinanden helt så godt. Jeg synes også, det er godt at prøve at arbejde på denne måde i forhold til faget Innovation. Ud over at slippe kreativiteten løs, har det været en måde hvorpå, vi har lært vores personlige kompetencer bedre at kende. Jeg er eksempelvis blevet klogere på mig selv og fundet ud af, at jeg er god til at organisere og andre har måske fundet ud af, at de er gode til at tage lederskab eller være kreative.”, siger Nicoline Lykke Bundgaard Johansen fra 1X.

Betina Lynge Larsen, som er lektor og koordinator for forløbet, er også positiv over forløbet, og måden eleverne prøver at arbejde med iværksætterprojekter på:

”Hos Frederikshavn Handelsskole vægter vi innovation og entreprenørskab højt og Kickstart Programme, imødekommer vores ambitioner om at brede innovation ud til hele skolen. Vi kan mærke, at den øgede fokus på autentiske problemstillinger og værdiskabelse fremmer elevernes motivation og indlevelse i undervisningen. Frederikshavn Handelsskoles målsætning med undervisning i innovation og entreprenørskab er at give vores elever evner og kompetencer til at tænke nyt, se muligheder og omsætte disse ideer til noget, der kan skabe værdi – uanset om eleverne ser sig selv som iværksættere, innovative medarbejdere eller ønsker at læse videre.” fortæller Betina Lynge Larsen. 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Handelsskoleelever er begejstret for iværksætteri' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER