Flere biluheld i efteråret: Sådan passer du på i trafikken

Flere biluheld i efteråret: Sådan passer du på i trafikken

23. oktober 2021 - kl. 6:56 - af

De mørke måneder i efteråret er formentlig en af årsagerne til, at risikoen for personskader i trafikken er størst lige nu. Kører du bil, så se her, hvordan du passer på dig selv og andre i trafikken.

Risikoen for at ende i et trafikuheld med sin bil kulminerer i efteråret. Det viser en optælling, som Applus Bilsyn har gennemført på baggrund Danmarks Statistiks registrering af trafikuheld med personkøretøjer.

Ifølge Danmarks Statistik var personkøretøjer i årene 2010 til 2019 impliceret i samlet set 23.658 trafikuheld. Hovedparten – 27,4 procent – fandt sted i månederne september til november, mens færrest – 21,6 procent – fandt sted i de kolde vintermåneder fra december til og med februar. Frekvensen steg igen fra marts til og med maj, 24 procent, for at stige yderligere til 26,6 procent i juni, juli og august.

Samme tendens afspejles i tallene fra 2020, dog med det væsentlige forbehold, at en stor del af forårstrafikken lå stille på grund af coronapandemien, hvilket sænkede antallet af trafikuheld med personkøretøjer samt i øvrigt personskader i trafikken sammenlignet med foregående år.

De rigtige dæk til årstiden gør en stor forskel
På grund af stigende trafik ser Rigspolitiets Nationale Færdselscenter en risiko for flere trafikuheld i de kommende måneder.

Bilister bør således være ekstra opmærksomme i de kommende uger, lyder rådet fra Applus Bilsyn, der løbende kommenterer på trafiksikkerhed og vedligeholdelse af biler med henblik på sikker kørsel.

– Til efterårets ”ABC-tjekliste” til bilen hører kontrol af bilens lys. Test bilens lys foran og bagved samt blinklys, så bilen er fuldt synlig i trafikken. Ældre biler kan have fejl på bremserne, så bremselængden forøges. Reagerer bilens bremser ikke prompte, skal bilen på værksted eller få foretaget en bremseattest i synshallen.

– Skift til vinterhjul forbedrer bilens evne til at bremse i vådt og vinterligt vejr under syv grader. Biler, der kører med sommerdæk på våd vej, har typisk 30 procent længere bremselængde end biler med vinterdæk. Falder den første sne, bliver bremselængden cirka 40 procent længere, viser undersøgelser, siger Paul Christensen, chef for teknik og kvalitet hos Applus Bilsyn.

Herudover er det en god idé at følge Færdselspolitiets råd om hastighedsbegrænsninger. Kører man 93 km/t i stedet for 80 km/t, fordobler man risikoen for at ende i en dødsulykke, skriver Sikker Trafik på deres hjemmeside.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere biluheld i efteråret: Sådan passer du på i trafikken' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER