Fire skagboer klar til DM i tysk

Fire skagboer klar til DM i tysk

7. januar 2022 - kl. 8:33 - af

Fire elever fra Skagen Skole har kvalificeret sig til DM i tysk. Det foregår i DOKK1 i Aarhus tirsdag den 1. februar.

De fire tyskkyndige skagboer er Katja Andersen og Malina Lauritzen fra 9. Y, Frederik Olesen fra 7. X og Asger Rasmussen fra 8.Y.

Opgave om Danfoss Universe
De har hver for sig kvalificeret sig ved at lave en beskrivelse af en ny attraktion på Danfoss Universe, som er målrettet til tyske skoleelever. Til finaledagen venter endnu en opgave, som de fire finalister først får på selve dagen.

Tre klasser fik opgaven

Tysklærer Malene Mølgaard fra Skagen Skole er stolt over, at hele fire elever har kvalificeret sig til finalen. Hun har givet opgaven fra mesterskaberne til sine tre tyskklasser, og det kom der altså fire finalister ud af.

  • Jeg har hverken rettet eller set deres besvarelser, men jeg ved fra undervisningen, at de har gjort meget ud af den, siger Malene Mølgaard.

DM i Fagene er arrangeret af organisationen Danske Skoleelever, og der er konkurrencer i syv fag. Det er første gang, tysk er på skemaet ved mesterskaberne, og det er Malene Mølgaard glad for.

  • Det viser, at tysk er et anerkendt fag. Ud over at kunne klare sig på tysk, lærer man meget om sprog og grammatik, og man lærer om tysk kultur, forklarer Malene Mølgaard.

Tæt på elevernes hverdag

Hun gør meget ud af at gøre tyskundervisningen nærværende for eleverne. De sidder ikke og kæmper sig igennem tekster af Johan Goethe og Günther Grass i tysktimerne på Skagen Skole.

  • Efter nytår starter vi et forløb i 9. klasse, der handler om tysk musik og om fodboldkultur i Tyskland. Jeg vil altid gerne lave noget, der kommer tæt på elevernes hverdag, siger Malene Mølgaard.

I alt 63 elever fra hele landet har kvalificeret sig til finalen i tysk. Der er præmieoverrækkelse fredag den 4. februar, som bliver transmitteret live til alle interesserede skoler. Der sidder tre klasser klar på Skagen Skole.

En kommentar til “Fire skagboer klar til DM i tysk” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Fire skagboer klar til DM i tysk”

  • Henrik Andersen

    Imponerende med 4 elever i finale i én disciplin fra én skole!
    Tillykke til eleverne og – i sær – læreren. At én skole får 4 i finalen siger meget om læreren.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fire skagboer klar til DM i tysk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER