
Tre politiske udvalg har valgt formand og næstformand
13. januar 2022 - kl. 19:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I skrivende stund har tre af byrådets faste udvalg været samlet til møde, hvor medlemmerne ud af den enkelte kreds i udvalget har valgt formand og næstformand.
Social- og sundhedsudvalget, der er lagt sammen af to tidligere udvalg for henholdsvis det sociale og det sundhedsmæssige område, har valgt Ole Rørbæk Jensen (A) som formand og Thomas Hjort (DF) som næstformand. Ole Rørbæk Jensen var frem til nytår formand for socialudvalget. Udvalget består desuden af Brian Kjær (A), Tina Nymann (A), Irene Hjortshøj (A), Mette Hardam (V) Jan Bjeldbak (V).
Plan- og Miljøudvalget har fået ny formand. Peter Sørensen (V) afløses af Peter E. Nielsen (A) som formand. Peter Sørensen fortsætter dog som menigt medlem af udvalget, hvor Martin Tøttrup Kelkelund (A) blev valgt som næstformand. Øvrige medlemmer er Erik Kyed Trolle (A), John Karlsson (A), Tina Kruckow (A) og Gitte Kiilerich (A).
I Teknisk udvalg er Karsten Thomsen (A) genvalgt som formand. Ny næstformand er Almina Nikontovic (A). Susanne Venø (A), Irene Hjortshøj (A), Jens Borup (V), Lone Haugaard (V) samt Jens Nygaard (D) udgør den øvrige del af Teknisk Udvalg.
De øvrige udvalg vælger formandskab de kommende dage i takt med, at udvalgene mødes for første gang.
Tekst: Per Rye
En kommentar til “Tre politiske udvalg har valgt formand og næstformand” under annoncerne.
Efterfølgende har Børne- og Ungdomsudvalget også foretaget valg. Christina Lykke Eriksen (SF) er valgt som formand og Kasper Bagnkop (A) som næstformand. Og Arbejdsmarkedsudvalget har valgt John Karlsson (A) som formand og Gitte Kiilerich (A) som næstformand. Endvidere har man peget på Christina Lykke Eriksen (SF), John Lamp Henriksen (C) og June Menne (A) til Integrationsrådet.