Søger øget tilskud til Sankt Hans-bål

Søger øget tilskud til Sankt Hans-bål

5. maj 2022 - kl. 8:11 - af

Turistforeningen for Toppen af Danmark søger kommunen om forhøjet driftstilskud til afholdelse af Skt. Hans-bål i Skagen i år.

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte ansøgningen på udvalgets møde i dag den 5. maj. Forud for mødet indstiller Center for Kultur og Borgerservice, at der gives afslag på ansøgningen.

Foreningen Toppen af Danmark modtager årligt et driftstilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget til afholdelse af Skt. Hans Bål i Skagen. Der er i år budgetteret med 21.220 kr. til Toppen af Danmark, som nu søger et forhøjet driftstilskud til bålafholdelse i år på 70.000 kr.

Foreningens begrundelse for at søge herom skyldes, at den ønsker et løftet og mere professionaliseret arrangement. Et forhøjet driftstilskud skal bruges til en større markedsføringsindsats.

Toppen af Danmark er en medlemsbasseret forening, der har til formål at fremme og markedsføre området i den nordligste del af Danmark som turistmål. Foreningens medlemmer er borgere, erhvervsvirksomheder, institutioner og foreninger.

Center for Kultur og Borgerservice bemærker, at foreningen har haft en samarbejdsaftale med kommunens økonomiudvalg indtil udgangen af 2020.

Udvalgets kulturbudget er allerede disponeret for indeværende år, og en eventuel finansiering af et forhøjet tilskud kan ske ved at tage midler fra puljen De Frie Midler eller ved en omprioritering inden for udvalgets samlede ramme. Men som allerede nævnt indstilles det, at udvalget meddeler afslag på ansøgningen.

 

Tekst: Per Rye

8 kommentarer til “Søger øget tilskud til Sankt Hans-bål” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

8 kommentarer til “Søger øget tilskud til Sankt Hans-bål”

  • Anne Folden

    giver Helle ret ,ingen grund til at give toppen af Danmark større tilskud.

  • axel christensen

    Jeg er Helt Enig med de fleste indlæg her.:Oprethold det Oprindlige Enkle” sct.hans bål. I all Folkelighed som nok flest ønsker. Brug evt. midler til Bedre nødvendige formål.

  • Jette Gru Rasmussen

    Er helt enig med Helle.
    Vores Sct. Hans bål i Skagen behøver ikke, at komme op på et niveau, hvor vi almindelige Skawboere og andet godt folk ikke kan være med.
    Man ønsker “et løftet og mere profesionaliseret arrange-ment.”
    Lad os da beholde vores traditioner med bål og taler på et niveau, hvor vi kan føle os hjemme i vores egen by.
    Håber da bestemt at der siges nej til yderligere tilskud, hvis det er på grund af ovenstående det ønskes. Man fornemmer igen, at det er “ Kejserens nye klæder” om igen.

  • Kirsten Sørensen

    Jeg er helt enig med Helle Christensen. Stop dog alt det gøgl og lad bål, vippefyr, hav, sand og solnedgang tale for sig selv.

  • KFU’s beslutning: Udvalgsmedlem Lone Haugaard (V) gjorde på mødet brug af standsningsretten for et dagsordenspunkt og begærede ansøgningen om forhøjet driftstilskud til behandling i Byrådet.

  • det var ikke så ” RINGE” skrevet Helle

  • lotte scherlund

    Jeg er fuldstændig enig med Helle. Hvorfor lave det til noget det ikke skal være. Kan man ikke bare nyde bålet og en masse glade mennesker der synger omkring det – gerne ledet af J.C. Wandt.

  • Helle Christensen

    Her til morgen da jeg læste dagens nyheder, havde jeg nær fået kaffen i den gale hals.
    Turistforeningen for Toppen af Danmark søger kommunen om forhøjet driftstilskud til årets Sct. Hans fest ved Skagen Vippefyr.
    Jeg hilser Center for Kultur og Borgerservice afslag for velkommen.
    Jeg har i 60 år været nabo til Skagen Vippefyr, og husker med glæde, dengang man fejrede Sct. Hans aften i Skagen med maner. Skagen byorkester gik forrest med flag og stolte studenter fulgte efter. Også dengang var der hundredvis af skagboere og turister ved bålet. Ad årene blev det til tusindvis af besøgende.
    Foreningens begrundelse for at søge om forhøjet tilskud skyldes, at den ønsker et løftet og mere professionaliseret arrangement.
    MÅ JEG VÆRE FRI!
    Forrige sommer fik operasanger Jens Chr. Wandt samlet flere hundrede skagboere og gæster til fællessang ved Vippefyret på blot en lille notits på medierne.
    Jeg føler mig overbevist om, at årets båltaler – med blåt blod eller ej – gerne holder årets båltale uden store dyre foranstaltninger.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søger øget tilskud til Sankt Hans-bål' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER