Borgermøde om Ålbæk Havn: Kom med dine idéer – også digitalt

Arkivfoto.

Borgermøde om Ålbæk Havn: Kom med dine idéer – også digitalt

12. maj 2022 - kl. 6:18 - af

Tirsdag den 24. maj kl. 19.00 inviterer Frederikshavn Kommune til borgermøde på Ålbæk Skole. Fremtiden for Ålbæk Havn og omkringliggende områder er på dagsordenen. Hvordan understøtter havnen bedst Ålbæk som turistby, og hvordan får vi endnu flere til at bosætte sig i Ålbæk?

Baggrunden for borgermødet er at spørge borgerne, hvilke idéer og input de har til fremtidens Ålbæk Havn, forud for den politisk ønskede planlægning for området.

–       Jeg håber, at rigtig mange vil deltage, så vi får alle input og idéer med i det videre arbejde. Det vil give os det bedste beslutningsgrundlag, når vi senere på året skal beslutte, hvordan planlægningen for havnen skal se ud i fremtiden, udtaler Peter E. Nielsen, formand for Plan & Miljøudvalget.

Mange ønsker til Ålbæk Havn
Gennem årene har der været flere ønsker til nye aktiviteter på Ålbæk Havn og området omkring. Det vigtigste er, at alle med interesse for området – herunder også erhvervet og de mange sommerhusejere omkring Ålbæk, får mulighed for at komme med deres syn på havnen og de omkringliggende områders udvikling. 

Deltag også digitalt
Som noget nyt vil Frederikshavn Kommune udvide borgermødet med den digitale platform, Borgerlab eller – Sammen om Frederikshavn Kommune, som portalen er døbt. Det betyder, at alle får mulighed for at kommentere på de forhåbentlig mange forslag til havnens udvikling og samtidig komme med deres idéer inde på portalen. Også dem, som ikke har mulighed for at deltage på mødet.

–       Vi ser frem til at få en god og saglig debat om fremtidens Ålbæk Havn, også digitalt, så endnu flere kan bidrage med deres gode input, afslutter Peter E. Nielsen, formand for Plan- og Miljøudvalget.

Borgermødet afholdes på Ålbæk Skole tirsdag den 24. maj kl. 19.00 – 21.00.

For at kommentere og komme med idéer digitalt efter borgermødet, skal man registrere sig på: https://sammenom.frederikshavn.dk. Her kan man efter borgermødet læse idéerne derfra, og selv komme med nye input frem til den 21. juni 2022.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgermøde om Ålbæk Havn: Kom med dine idéer - også digitalt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER