Så mange ferier skylles ud i toilettet på grund af dårlig mave

Så mange ferier skylles ud i toilettet på grund af dårlig mave

30. juli 2022 - kl. 6:07 - af

Hvert år får tusindvis af danskere ødelagt én eller flere feriedage af dårlig mave. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige. Men det er samtidig et ferie-problem, der er til at undgå, lyder vurderingen fra Gouda Rejseforsikring.

Ferie, fred og idyl er hvad de fleste håber på, når der står sommerferie i kalenderen. Desværre bliver de planer afbrudt for tusindvis af danskere, der i stedet får ødelagt feriedage af dårlig mave og utallige ture på toilettet.  

Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige. Her svarer hver fjerde af de adspurgte, at de har oplevet at få ødelagt én eller flere feriedage, som et resultat af dårlig mave. Et rejseproblem som i mange år har været utroligt udbredt, forklarer chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen. 

“Selvom det er nærliggende at tro, at eksempelvis aflyste fly og ridser i lejebilen er de mest typiske skader i forbindelse med ferie, så ser vi hver sommer, at dårlig mave er en af de hyppigste enkeltstående ferieskader. Dårlig mave kan ofte kræve lægebesøg og brug for medicin eller i værste tilfælde gøre, at man ikke kan rejse hjem, og i stedet skal have hjælp af sin rejseforsikring til at booke ekstra overnatninger og en ny hjemrejse. Hvis man ikke har rejseforsikring, er det en udgift man står helt alene med,” siger Louise Hertzum Andersen. 

At et stort antal danskere hvert år døjer med maveproblemer på sommerferien, kan oftest spores tilbage til enten personlig hygiejne eller den mad vi indtager. Det kan være anderledes mad, som vi ikke er vant til, eller en buffet der har stået lidt for længe i den sydlandske varme.  

“Generelt er der flere ting, man kan gøre, for at forsøge at undgå ubehagelige maveproblemer på sin rejse. Det er blandt andet at være ekstra opmærksom på sin hygiejne, når man bevæger sig rundt i miljøer, man ikke er vant til. Og så skal man måske også tænke lidt ekstra over, hvad man spiser, og hvordan det er blevet opbevaret og tilberedt,” forklarer Louise Hertzum Andersen.  

Hvis man oplever at blive så syg på sin rejse at man ikke kan deltage i forudbetalte aktiviteter, kan man kontakte sin rejseforsikring og ofte få kompensation for de mistede rejsedage. 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring i maj og juni 2022 blandt 1528 repræsentativt udvalgte danskere.

 

Har du nogensinde fået én eller flere feriedage ødelagt pga. dårlig mave? 

Ja, mit barn havde dårlig mave 

3.1% 

Ja, en anden jeg rejste med, havde dårlig mave 

7.9% 

Nej 

66.5% 

Ved ikke/ønsker ikke at svare 

1.9% 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så mange ferier skylles ud i toilettet på grund af dårlig mave' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER