Mazda MX-5 sportsvogns træf med start på Ålbæk Havn

Arkivfoto.

Mazda MX-5 sportsvogns træf med start på Ålbæk Havn

3. august 2022 - kl. 6:14 - af

To MX-5 ejere på ferie i Skagen har de sidste 6 år arrangeret en svingtur for MX-5 klubbens medlemmer fra Sæby og Ålbæk til Skagen på små kurverige veje, og denne tradition fortsætter i 2022.

“Svingturen” finder sted lørdag den 6. august 2022 – med start på Ålbæk Havn kl. 9.00, og dette år er ruten vendt så der køres mod uret over Bunken, i klitheden forbi Råbjerg Kirke, videre over Tuen, igennem de kuperede Tolne Bakker og langs Bangsbo Å til en pause ved Bangsbo Botaniske Have og Bangsbo Fort – her deles bilerne i 2 hold.

Så videre mod “HAVFRUEN” på havnen i Asaa – ved østkysten syd for Sæby, hvor der holdes en kaffepause.

Efter kaffepausen igennem Dronninglund Storskov, senere kuperede Katsig Bakker, et kort stop ved den smukke “Tolne Skovpavillon”, Sørig og Ålbæk til samlet parkering på Skagen Havn bag ved Skagen Fiskerestaurant (igen i år flot service fra Skagen Havn)

Senere frokost for knap 50 deltagere i restauranten  på “SKAGEN HOTEL”  overfor Skagen Station.

Turen er for MX-5 klubbens medlemmer, og der er tilmeldt 26 sportsvogne, så der er næsten fyldt op, da deltagerantallet er begrænset til 28 biler.

I øvrigt kommer deltagerne fra det jysk/fynske område, så mange tager en overnatning i forbindelse med “svingturen”, og fredag aften spises der middag for de overnattende på DEN BLÅ CAFÉ i Strandby, her er der god P-plads til bilerne, og der er mange tilmeldt spisningen.

Alle fire modeller MX-5 modeller NA, NB, NC og ND er repræsenteret på turen og kan ses på Skagen Havn, så der bliver nogle velholdte sportsvogne at kigge på, enkelte opnår snart veteranbils-status. 

MX-5 sportsvognen er verdens mest solgte sportsvogn, med over 1 million solgte. 

MX-5 klubbens (med godt 700 medlemmer) hjemmeside er en af de mest besøgte bilmodel sider på nettet, og klubben har fejret 25 års jubilæum i maj måned 2017 – besøg klubbens hjemmeside her:

http://mx5club.dk

Ib Yderstræde og Poul Birk, turledere

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mazda MX-5 sportsvogns træf med start på Ålbæk Havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER