Der malkes videre!

Der malkes videre!

11. august 2022 - kl. 6:17 - af

(Frit efter H.C. Andersen og Niels Hausgaard).
(Dette indlæg er skrevet på baggrund af beslutning den 9. August 2022 i Teknisk Udvalg omkring punkt 5 Budget, specielt parkeringstakster, hvor Skagen betaler gildet. Læs evt. punkt 1 på dette link:

https://www.frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=Teknisk%20Udvalg&date=Teknisk%20Udvalg%2F09-08-2022%2015.00%20-%2018.00&fileName=Teknisk%20Udvalg%2F09-08-2022%2015.00%20-%2018.00%2FReferat%20-
%20%C3%85ben.pdf )

For rigtig mange minutter siden jublede et malketeam mod syd over en genialitet, de netop havde
bedrevet.

Anført af teamets bedste malkepige havde de nemlig gennemtrumfet, staldene mod nord skulle yde
endnu mere end i forvejen. Her fandtes de højst ydende køer, som gennem mange år havde ydet så
meget til teamets cigarkasse, at det ikke var nødvendigt med at malke køerne mod syd.

Her gik køerne nemlig i løsdrift, og kalvene pattede koen. Sikke en miljøvenlig handling, som man
kunne bryste sig ud over både den lokale og globale verden. Hurra råbte alle mod syd! Hvilken
genialitet af den dygtigste malkepige. Hurra af lungernes fulde kraft!

Der var godt nok nogle få brokhoveder mod nord, men som i den græske oldtid med Demokrit var det
bestemt, at krukken med de fleste potteskår havde bestemmelsesretten. I øvrigt var brokhovederne
mod nord bare dumme!

Den dygtigste malkepige havde i sin magtfuldkommenhed glemt at spørge sin nærmeste familie om
malkekøer. Hvis det var sket, var den dygtigste malkepige sikkert blevet fortalt, at enhver malkeko ind
imellem skal opleve at blive ”malket i stå”, føde en kalv og opleve den moderlige følelse for igen at
kunne give en høj ydelse. Det er ikke nok at dagdrømme om 6 patter på en ko, når Vorherre har skabt
dem med kun 4.

Netop det spørgsmål og efterfølgende svar kunne danne basis for en fornuftig løsning af en alt for tom
cigarkasse ved at lade malketeamet malke alle bedrifternes køer, så byrderne blev mere ligeligt fordelt.
Så ville sikkert både brokhovederne mod nord og Demokrit nikke anerkendende.
Udspillet ligger hos malketeamets dygtigste malkepige!

PS. Interesserede kan få yderligere oplysninger herom ved at skrive det i kommentarfeltet nedenfor
mit indlæg.

Med venlig hilsen

Jens Ove Bagterp

6 kommentarer til “Der malkes videre!” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Der malkes videre!”

  • Jens Ove Bagterp

    Kære læsere af mit indlæg.
    Tak til alle jer, som har haft både interesse og tid til at sætte sig ind i dette eventyr.
    Det viser statistikken nemlig.

    Med den store interesse herfor, kan det undre mig, ingen fra malketeamet mod syd har kommenteret herpå. Hverken “fodermesteren” eller “den dygtigste malkepige” har ment det nødvendigt med en tilbagemelding. jo længere man venter, jo mere sur bliver mælken!!!!!!!!!!!!!1
    Det er for let at stikke hovedet i busken og nøjes med at fortælle, der er afsat 50.000 kr. til undersøgelse for PFAS.

    Meld jer nu på banen.

  • Fin Krogh Jørgensen

    Den lokale malkeko mod nord er desværre ved at blive fortrængt af en invasiv art, som har langt bedre forudsætninger for at trives i det miljø som malketeamet synes at have opbygget specielt til denne race.

  • Med det enorme antal biler, der skal parkeres dagligt i Skagen i sommerperioden, er det på en eller anden måde nok nødvendigt at begrænse rådigheden af parkering – og det er da helt sikkert godt med lidt ekstra indtjening til den slunkne kommunekasse; men det kan gøres anderledes:
    Jeg boede i en årrække i Københavnstrup, hvor der var parkeringsautomater over hele byen; men man kunne som “fastboende” købe et årskort for en sum, der svarede til administrationsomkostningerne.
    Hvorfor ikke indføre samme system i Skagen, vel at mærke til samme pris: administrationsomkostningerne, der med et tryk på en tast sikkert ikke overstiger en femmer.

  • Når man har fulgt med i debatten, er dette godt skrevet omkring det malkeri malkepigen eller vel konkret næsten et helt malkehold fra en større herregård med lidt ondt i økonomien og der kun malker et sted og nu er der efterhånden snart kun en ko tilbage.

    Det besynderligt der ikke kan løftes i flok og dermed udligne forskellene godset fæstebønder.

    Et lidt sjovt eksempel er at der ikke skal indføres p-afgifter i Frederikshavn og Sæby, fordi det kan få turisterne til blive borte. Lidt uhyggelig begrundelse, for hvis turisterne ikke vil betale p-afgift, skulle malkepigen og det øvrige malkehold tænke over at så er sikkert ikke noget at betale for og derfor køre forbi.

    Nu er det gratis at parkere i Frederikshavn og Sæby. Sæby skal nok klare sig men hvad med Frederikshavn og med de besparelser der indføres på kulturfronten.

    Der hvor køerne græsser i øjeblikket blive malket til bristepunktet, da malkeholdet ønsker turisme, musik, udvidelse af virksomheder, men det hele sker uden form for overordnet planlægning. Planlægningen kunne give det overblik der nødvendigt og se på de herlighedsværdier som bringer penge i mælkekassen.

    Man piner simpelthen sidste dråbe mælk ud af koen og så må vi se hvad der sker.

    Jeg håber man forstår ironien i dette indlæg.

  • Helle Christensen

    Jens Ove Bagterp.
    Et gammelt ordsprog siger: “For mange kokke fordærver maden”!
    Jeg ved ikke, hvordan det er med “malkekøer”?
    Måske er fordelingen skæv.
    Men et fantastisk godt indlæg du har skrevet.
    Giver stof til eftertanke. 👍🏻

  • Mogens Bandholm

    Men der mangler en kodriver (altså ikke blomsten) men en hyrde, der kan få køerne tilbage på plads, og ikke bare stille sig hvor det nu passer dem – men heldigvis kommer de aldrig sønden for Knasborg Å for at finde Frederikshavn, hv or græsset ikke altid er grønnere.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Der malkes videre!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER