Kære byrødder og borgmester OPD.

Kære byrødder og borgmester OPD.

15. september 2022 - kl. 6:17 - af

Opdateret: Redaktionen modtog dette indlæg fra Mogens Bandholm, men nu viser det sig at det ikke er Mogens der er ophavsmand til teksten. Den er “lånt” fra et facebook opslag, og forfattet af Thomas Resen.

I forbindelse med beslutning om vi skal acceptere en forundersøgelse for placering af vindmøller ud for Skagen Sønderstrand, vil jeg foreslå I tager jer tid og læser nedenstående artikel om emnet grøn og vedvarende energi.

“Skal vi ikke lige sætte os ned som voksne og regne lidt på “den grønne omstilling”?

FN, og altså derfor alle lande, har sat sig som mål, at vi ikke må udlede CO2 i 2050. Det er blandt andet derfor, at regeringen har stoppet olieeventyret i Nordsøen fra 2050.

Det er også derfor så mange politikere render rundt med en FNs Verdensmål Nål, og derfor at politikere lyder som papegøjer, der har lært en mobil klimaringetone, som de gentager i en uendelighed for at score din stemme.

Nåh, men lad os komme igang.

Man regner energiforbrug i en enhed der kaldes “mtoe”, som svarer til hvad der er af energi i 1 millioner ton olie. Det er ikke nødvendigvis olie vi bruger, men energi der kan komme fra mange forskellige kilder, som bare regnes i den enhed “mtoe”.

Verden bruger for tiden 10.000 mtoe årligt. Altså hvad der svarer til titusinder millioner ton olie om året.

Energiforbruget er stigende, og man regner med en årlig stigning på 2%.

I 2050 vil forbruget i hele verden altså været steget til 15.500 mtoe årligt (2% renters rente på 10.000 mtoe og 28 år frem).

Der er lige præcis 10.000 dage til 2050.

Hvis vi leger at vi skal dække det med atomkraft, så svarer ét værk til 1 mtoe. Vi skal altså bygge 15.500 atomkraftværker på 10.000 dage.

Lad os bare runde det ned. Vi skal bygge ét atomkraftværk hver dag indtil 2050.
ÉT VÆRK HVER DAG.

Der er på nuværende tidspunkt 437 atomkraftværker i hele verden, bygget over de sidste 20-30 år. Det svarer til at der er bygget to værker om året indtil nu.

Nåh, men hvad så med Giga Dans vindmøller?

1 mtoe svarer til 1.500 stk. vindmøller.

Vi kommer derfor til at skulle bruge 15.000 mtoe x 1.500 vindmøller. Altså 22.5 millioner vindmøller. Lad os bare være rundhåndede og sige 15 millioner vindmøller.

Der er lige nu 350.000 vindmøller på planeten. Der skal altså bygges 43 gange så mange vindmøller de næste 28 år, som der er bygget de sidste 40 år.

15 mill vindmøller over 10.000 dage til 2050 svarer til, at der skal bygges 1.500 vindmøller hver evig eneste dag.

1.500 vindmøller kræver et areal på 775 kvadratkilometer. Altså et areal på 775 km2 hver evig eneste dag de næste 10.000 dage.

Det er et areal på 7.75 millioner kvadratkilometer i år 2050.

Det er lige præcis det dobbelte af hele EU’s areal – kun med vindmøller. Altså, så er der ikke plads til mennesker.

Og så har vi ikke engang talt om hvordan vi lagrer energien til når det ikke blæser, eller udvidelsen af el-netværket og de ekstreme mængder metaller og mineraler, der skal bruges for at bygge alle de vindmøller og el-biler.

Hvor realistisk synes du det lyder på en skala fra nul til nul?

Hele EU står for 7.8% af verdens udledning, så det er næppe os, der kommer til at redde klimaet ved at spise linser og bønner, mens vi poster selvgode billeder af vores “bæredygtighed” på Facebook og Instagram. Det er bare direkte latterligt.

Vi kan ikke sulte og fryse os ud af det her. Vi må vente på at de teknologiske alternativer til olie reelt bliver opfundet. Det skal nok ske en dag, og så vil vi kigge tilbage og grine af hvor latterligt hele det show her var.

Men først skal vi gennem en meget kold vinter med el-shaming, mere selvgodhed og hele arsenalet af idiotiske ting, som vi har set så meget af de sidste par år.

Jeg lover at menneskeheden nok skal overleve, ligesom vi har gjort i flere hundredtusinder af år.

P.S. Hvor mange vindmøller bliver der bygget, fordi du drikker sojamælk med pap sugerør?  

Venlig hilsen

Mogens Bandholm

 

6 kommentarer til “Kære byrødder og borgmester OPD.” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Kære byrødder og borgmester OPD.”

  • Du har ret Michael, jeg glemte at nævne det, som jeg gjorde i den mail korrespondance jeg havde med borgmesteren, og som du fik kopi af.

    Jeg beklager.

    Intentionen var at give så mange som muligt fyldesgørende information om et kompliceret spørgsmål.

  • Påstand mod påstand. Slet indlægget.

  • Michael Egelund (WebRedaktør)

    Mogens – der var intet i den mail du sendte til mig der indikerede at du ikke var forfatter til indlægget. Om du har gjort opmærksom på at artiklen er skrevet af Thomas Resen andre steder ved jeg ikke, men ikke her hos mig 🙁

  • Der var gjort opmærksom på, at jeg ikker er forfatter, og at jeg anbefalede, at man læste det. Det blev, hvis du ser efter bragt som “citat”.
    Mit formål var, at gøre andre opmærksom på en meget vigtig, interesant artikel, som ikke kun de der bruge Facebook kunne se, læse (og dele).

  • Hej,

    I det mindste så skriv, at du har kopieret ovenstående indlæg.
    Mogens, ofte kommer er du jo selv kommentarer her på side vedr. etik, morale og jura omkring støj.
    Men… hvor er denne morale, etik og jura i dette tilfælde ;).
    Deet er virkelig uhørt, at skrive den slags, når det er kopieret ned i mindste detalje.

    Frank

  • Mogens Bandholm
    Det er meget muligt, at du er enig med min ven men det giver dig ikke ret til at kopier hans skriv – og så sætte sit eget navn under…
    Det kan næsten ikke være mere uetisk og jeg håber da, at han kommer efter dig med et stort økonomisk krav!
    Du har tyvstjålet fra ham og han lagde skrivet op d. 13. sep 2022

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kære byrødder og borgmester OPD.' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER