Sejr i sæsonpremieren til VEB’s danske mestre

Borgmester Birgit S. Hansen overrakte VEB en check på 33.375 som belønning for DM-guldet i april.

Sejr i sæsonpremieren til VEB’s danske mestre

21. september 2022 - kl. 8:09 - af

VEB’s danske mestre vandt 5-4 over Gentofte i holdets første kamp efter den historiske DM-triumf i april. VEB havde tabt til Gentofte i de to seneste sæsoner, så sejren “faldt på et tørt sted”.

Inden kampen dukkede borgmester Birgit S. Hansen op i Arena Nord med en pengegave fra Frederikshavn Kommune, som har vedtaget, at danske mesterskaber og pokaltitler i eliteidræt skal belønnes med en procentsats af den sponsoraftale, der i forvejen er mellem parterne. Borgmesteren overrakte derfor formand Jan R. Jensen 33.375 kroner. Formand Gitte Paulsen, Badminton Danmark i Nordjylland, havde 5.000 kroner med til VEB’s danske mestre.

Altså 38.375 kroner i klubkassen inden første duel – herligt. Og tak for det.

Efter kampen var der ærgrelse at spore i VEB-lejren efter den tætte afgørelse i holdkampens sidste match. Her tabte Anton Kaisti/Zvonimir Durkinjak med 19/21 i tredje sæt. En sejr på 6-3 giver tre bonuspoint og altså samlet ni point (6+3). Nu måtte de danske mestre nøjes en sejr på 5-4 og syv point (5+2).

Victor Svendsen noterede sig for to nederlag i sæsonpremieren. Den 27-årige hjørringenser var ved siden af sig selv og tabte overraskende 14/21 i tredje sæt i første herresingle til 19-årige Victor Ørding Kauffmann. Det nederlag tog han desværre med ind i første herredouble, hvor han aldrig kom op i det rette gear med Robin Tabeling. De tabte 15/21, 16/21 til Rasmus Kjær/Kasper Antonsen.

Aftenens fjerde VEB-nederlag faldt i anden mixeddouble. VEB var uden en skadet Mathias Christiansen. Hans afløser, finnen Anton Kaisti, tabte sammen med Cheryl Seinen 14/21, 18/21 til Marie Røpke/Rasmus Kjær.

VEB var således bagud 1-2 efter første runde, men heldigvis rejste holdet sig over vandt 5-4.

Debora Jille/Robin Tabeling besejrede i første mixeddouble Christine Busch/Kasper Antonsen 21/11, 22/20. Kirsty Gilmour udlignede til 2-2 i første damesingle, hvor hun slog Sofie Holmboe Dahl 21/17, 21/10. Det blev 3-2 til VEB, da Beiwen Zhangs modstander, svenskeren Edith Urell, opgav med en skade i begyndelsen af første sæt. Det så lidt mystisk ud. Urell var tilsyneladende skadet, inden hun gik på banen.

Magnus Johannesen øgede føringen til 4-2 med en sejr på 21/17, 21/12 over tyskeren Matthias Kicklitz, og det blev 5-2 til hjemmeholdet, da Cheryl Seinen/Debora Jille besejrede Christine Busch/Marie Røpke med 21/17, 21/18.

Desværre – set med VEB-øjne – blev de to afsluttende herredoubler tabt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sejr i sæsonpremieren til VEB's danske mestre' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER