Opera i Skagen Bio: Turandot

23. september 2022 - kl. 6:35 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Turandot, der blev Puccinis sidste mesterværk, hører til verdensoperaens mest elskede værker. Handlingen udspiller sig i Kina, og de dramatiske elementer er bygget op omkring den skønne, men iskolde prinsesse Turandot. Hun får nådesløst sine bejlere halshugget én efter én, hvis ikke de kan løse hendes tre gåder.

Ingen skal nogensinde have hende – den kinesiske prinsesse Turandot stiller tre gåder til hver mand, der kommer for at bejle til hende. Hidtil har ingen været i stand til at løse gåderne, og de uheldige har betalt med deres hoveder. Så opnår en ukendt prins det umulige: Han besvarer korrekt alle tre spørgsmål. Men Turandot er stadig uvillig til at overgive sig til bejleren. Så tilbyder prinsen at ofre sit eget liv, hvis hun kan gætte hans navn inden næste morgen. Der udstedes et dekret: ingen i hele Peking må sove, alle skal forsøge at finde navnet på den fremmede bejler…

Det er denne arie, “Nessun DORMA«, sunget af Calaf, der gjorde Giacomo Puccinis opera Turandot verdensberømt og som senere blev Luciano Pavarottis helt store nummer. På Bregenz scenen leveres den i en imponerende kulisse i form af en drage-formet væg. Marco Arturo Marellis opsætning gør brug af kinesiske symboler for magt, scenevæggen er inspireret af verdens længste menneskeskabte konstruktion, Den Kinesiske Mur. Endvidere ser man grupper af terrakotta krigere, over to hundrede i alt – nogle skyhøje, andre halvt nedsænket i vand.

Der er også kinesiske elementer i musikken. Puccini var inspireret af melodier fra spilledåser, som en diplomatven havde bragt hjem fra Kina. Musikken kan sine steder forekomme at være inspireret af den fjernøstlige femtone skala, svarende til klaverets sorte tangenter. Men skønt Puccinis sidste opera kan forekomme kinesisk, er plottet overtaget fra en persisk fortælling, og resultatet er en altfavnende italiensk opera. Den kraftfulde, iskolde og frygtede Turandot ses som modsætning til den selvopofrende Liu, som elsker prins Calaf og kender hans navn, men som på rørende vis tager hemmeligheden med sig i graven. Befolkningen sørger over hendes død, lige så lidenskabeligt som den tidligere nød synet af Turandot ‘s bejlere blive halshugget. Puccini havde en sær tilbøjelighed til at lade unge kvinder dø i sine operaer, her bliver det altså Lius skæbne. Det har givet anledning til en af operaens (og Puccinis) smukkeste arier, Lius dødsscene.
Ildartister, dansere og soldater ledsager Turandots indtræden i 2. akt. Inden hun giver prinsen sine tre gåder, afslører hun, hvorfor hun er så hårdhjertet: for længe siden, i familiens fjerne fortid, blev en kvinde misbrugt og myrdet af en mand.

Ved slutningen er Calafs kærlighed i stand til at bryde byrden fra Turandots stammoder, og kærligheden mellem de to skulle, som Puccini ønskede det, udbredes til hele scenen.

God fornøjelse til en forrygende oplevelse!