
Arkivfoto.
Jul på Svallerbakken
23. november 2022 - kl. 6:34 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Snart slår Skagen Lokalhistoriske Forening gækken løs på Kystmuseet på P. K. Nielsens Vej, når man inviterer til Jul på Svallerbakken. Arrangementet er bygget op på traditioner, der går adskillige tiår tilbage i foreningens historie. Oprindelig sad man som sild i tønde i Tinghuset, men nu har man lidt mere luft omkring ørerne i Kystmuseets café.
Men ellers køres Svallerbakkejulen efter den samme recept, og man undgår helst alt for dramatiske ændringer i programmet. Der skal synges en lille håndfuld julesange, drikkes kaffe og spises småkager. En forrygende julehistorie mangler ikke, og så er der den djævelske, lokalhistoriske quiz, som virkelig kan udfordre de fremmødte. Et fast indslag er også det nervepirrende pakkespil.
Alt i alt er der lagt op til en hyggelig aften på Svallerbakken – uanset om sneen daler eller ej.
Det foregår onsdag den 7. december kl. 19. Billetterne koster 50 kr og kan købes i Tinghuset fra i dag, onsdag den 23. november kl. 12.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jul på Svallerbakken' til en bekendt