
Julen nærmer sig, og særligt denne sæson byder på store muligheder for at skabe ekstra omsætning, ved at sælge sine varer og ydelser via gavekort. Det er en trend, som mange brancher der ikke traditionelt har udbudt gavekort er ved at få øjnene op for.
Små og mellemstore virksomheder øger bundlinjen ved at sælge gavekort
29. november 2022 - kl. 7:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det er en god forretning at sælge gavekort. Dels skaber det meromsætning og dels rykker det indtægter frem mens udgifter og ydelser udskydes. Med et godt online gavekort system er det nemt og billigt at komme i gang.
Selvom det måske ikke lyder som den mest ærværdige måde at tjene penge, så har gavekort en anden indiskutabel fordel: Der er mange som aldrig bliver indløst. Faktisk er det i nogle brancher over halvdelen af alle solgte gavekort der aldrig bliver indløst.
Et betalt gavekort som ikke indløses er 100% overskud.
Gavekort til utraditionelle brancher
Gavekortsalg vinder også frem i nye brancher hvor det ikke tidligere har været almindeligt, fordi det med moderne gavekort løsninger er blevet meget nemmere. Man kan i princippet opnå ekstra indtægt ved at sælge gavekort til næsten enhver virksomhed.
F.eks. kan en enkeltmandsvirksomhed i havekategorien tjene ekstra på at sælge gavekort til nyslået græs med fødderne oppe. Eller hvad med at give to tons flotte granitskærver i julegave til lille-far? Og hvem ville ikke more sig over at give kæresten et gavekort på noget så uromantisk som olieskift på bilen.
Digitale gavekort kan f.eks. se sådan ud på mobilen:
Det er også i tidens tand at tænke på miljøet, og derfor er der stor efterspørgsel på klimavenlige gaver. Det kan virksomheder i særligt oplevelses- og wellness brancherne udnytte. Et elektronisk leveret gavekort til guidet svampejagt eller en lækker massage er typisk helt klimaneutralt.
Salg af gavekort giver mersalg og udvider kundekredsen
På restaurant er det svært at ramme beløbet præcist. Derfor køber man enten ekstra eller giver resten i drikkepenge. I andre brancher som f.eks. wellness eller oplevelser tager man ofte en eller flere andre med. Det betyder mersalg.
Et gavekort kan ses som den bedste og mest personlige anbefaling en virksomhed kan få. Ved at sælge gavekort kan virksomheder gøre det nemt for glade kunder at give den ultimative anbefaling videre.
Det er nemt at sælge gavekort online
Det har hidtil været besværligt for små virksomheder at sælge deres ydelser via gavekort. For det første kræver det at man har en nem og billig måde at modtage betaling. Dernæst skal man levere gavekortet til køberen. Typisk personligt eller via brev, hvilket er både besværligt og dyrt. Og endelig skal der holdes styr på hvilke gavekort der er udestående, indløst, udløbet osv. Desuden er der en del regler og lovgivning på området, som man skal have for øje.
Det er en stor mundfuld. Særligt hvis man f.eks. ikke har en velfungerende webshop i forvejen.
En online gavekortløsning gør det muligt at sælge gavekort til alle brancher 100% elektronisk. Så kunderne selv klarer hele købsprocessen. Og så det bliver nemt at håndtere indløsning.
Man kan selv designe sine gavekort og tilpasse hvordan salgssiden skal se ud. Den virker på både PC, tablet og mobil.
Det er muligt at sælge gavekort direkte på ens egen hjemmeside – hvis man har sådan en. Uden at det kræver programmering. Det er endda muligt at sælge gavekortene direkte via f.eks. facebook eller nyhedsbreve.
Det er så enkelt og hurtigt at komme i gang med at sælge gavekort til sin virksomhed online, at det stadig kan nås til den gavekort-sæson der lige er skudt i gang.
Danske Gavekort er et godt online gavekortsystem, som gør det nemt at sælge sine egne gavekort. Klik her for at læse mere om mulighederne for netop din virksomhed.
Design af gavekort
Gavekort kan designes helt simpelt med f.eks. et logo, beskrivelse og værdi. Men det kan også designes med billeder og forskellige flotte skrifttyper. Hvis man vil have designet sine gavekort af en professionel grafiker, så kan det typisk gøres for et par tusinde. Hvis man selv kan klare det, så koster det ikke en øre at komme i gang.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Små og mellemstore virksomheder øger bundlinjen ved at sælge gavekort' til en bekendt