
er ikke ændres på vintervejklasser på Søndervej og Fyrstuevej.
Teknisk Udvalg drøftede snerydning af boligveje i Skagen
23. januar 2023 - kl. 6:49 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn Kommune har den 13. december modtaget en bekymringsskrivelse til Byrådet over snerydningen på boligvejene Søndervej og Fyrstuevej.
Henvendelsen gav anledning til, at et punkt ”Snerydning på boligveje i Skagen” blev sat på dagsordenen for det senest afholdte møde i Teknisk Udvalg.
Det fremgik af punktet, at vejene i det gældende vinterregulativ fra 2022 er betegnet som ”vintervejklasse 5”, der omfatter veje uden stor trafikal betydning – herunder boligveje inden for byzone og rastepladser uden for byzone. Der foretages ikke vintervedligeholdelse på vejene i denne klasse. Der kan dog undtagelsesvis saltes/gruses eller sneryddes.
Af oplægget til udvalgets drøftelse fremgik det, at hvis vejene skal ændres til en anden vintervejklasse, vil der komme en merudgift til vintervedligeholdelse, og der kan samtidig være andre boligveje, som også skal have en anden vintervejklasse.
Kommunens Center for Ejendomme, Park og Vej, indstillede forud for mødet, at der ikke ændres på vintervejklasser på Søndervej og Fyrstuevej. Dette godkendte Teknisk Udvalg.
Tekst: Per Rye
3 kommentarer til “Teknisk Udvalg drøftede snerydning af boligveje i Skagen” under annoncerne.
https://drift.kortinfo.net/Map.aspx?page=ExtVinterregulativ&site=Frederikshavn
Gad nok vide hvilken klasse Savvej tilhører. Trods heftig trafik dagen lang, ser vi stort set ikke hverken saltning eller rydning hele vinteren…
Mon der findes nogle veje i Skagen som ikke er klassificeret i “vintervejklasse 5” ? 😉