
Nytårsdans i Skagen Line Dance
2. februar 2023 - kl. 6:38 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I lørdags var mere end 50 personer samlet i Skagen Sportscenter, hvor Skagen Line Dance, afviklede sit første stævne.
Der var højt humør og super god musik, da instruktør Tina Himmelstrup, Skagen Line Dance og gæsteinstruktør Rikke Kristensen ledte danserne gennem de forskellige trin.
Skagen Sportscenter leverede en rigtig god service og rammerne var helt fantastiske. Fotograf Jane Ruth, medlem af Skagen Line Dance, kom forbi og tog nogle fantastiske billeder af arrangementet.
Klubbens hovedsponsor Nordjyske Bank, har gjort det muligt at få arrangementet til at lykkes, bl.a. med nye skjorter til medlemmerne af Skagen Line Dance.
Fotos: Jane Ruth.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nytårsdans i Skagen Line Dance' til en bekendt