VEB slutter i Top 3 i grundspillet for syvende år i træk

Robin Tabeling og Debora Jille vandt alle deres kampe i denne uge.

VEB slutter i Top 3 i grundspillet for syvende år i træk

25. februar 2023 - kl. 8:28 - af

Vendsyssel Elite Badminton sluttede på andenpladsen i grundspillet i Badmintonligaen. De danske mestre vandt fredag aften 6-3 ude over Værløse og avancerede dermed en enkelt plads i tabellen. Men faktisk var VEB kun én sejr fra førstepladsen og retten til at vælge modstander i DM-semifinalerne.

Højbjerg/VIA Biler og VEB sluttede begge med 76 point, mens Skovshoved endte med 75 point. Aarhusianerne snuppede førstepladsen, fordi de vandt otte holdkampe i grundspillet. Her måtte VEB nøjes md syv sejre.

Team Skælskør/Slagelse besatte fjerdepladsen, og derfor skal Højbjerg/VIA Biler vælge mellem Skovshoved og Team Skælskør/Slagelse. VEB møder det hold, som vinderne af grundspillet fravælger.

Final 4 (DM-slutspillet) afvikles i weekenden 22.-23. april i Brøndby Hallen. TV2 Sport sender søndagens finale direkte.

– Vi er først og fremmest glade for, at vi igen indfriede vores målsætning om en plads i Final 4. Det er blevet en dejlig tradition, smiler cheftræner Allan Kolbro Nielsen.

Det er syvende sæson i træk, at VEB ender i Top 3 i grundspillet. Sidste år lykkedes det endelig at vinde DM-guld med en finalesejr over Højbjerg/VIA Biler.

I fredagens udekamp i Værløse havde VEB chancen for at erobre førstepladsen, fordi Skovshoved vandt topkampen mod Højbjerg/VIA Biler med 5-4. Præcis det resultat passede VEB perfekt, og holdet kendte resultatet inden de to afsluttende herredoubler. Kunne VEB vinde dem begge, ville de for tredje år i træk vinde grundspillet.

Robin Tabeling/Victor Svendsen vandt i tre sæt, men desværre tabte Zvonimir Durkinjak/Gustav Björkler med 15/21, 19/21. I andet sæt førte VEB-parret 19/17.

– Vi var dog endnu tættere på i de to andre kampe, vi tabte, oplyser cheftræneren.

I anden mixeddouble var Cheryl Seinen/Gustav Björkler foran med 15-12 i tredje sæt, og Magnus Johannesen tabte skuffende 20/22, 21/9, 18/21 til Christopher Vittoriani i anden herresingle.

– Alt i alt glæder vi os dog over en fin uge med to 6-3-sejre over Skovshoved og Værløse. Vi har styrket selvtilliden inden Final 4, hvor vi igen råder over Mathias Christiansen, siger Allan Kolbro Nielsen.

Se alle resultater i Værløse.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'VEB slutter i Top 3 i grundspillet for syvende år i træk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER